Som nævnt i forrige indlæg, står denne uge i ACTAs tegn, og der er mig en stor glæde at kunne meddele, at vi er tæt på at have taget første stik hjem. Christian Engström rapporterer på sin blog, at alle grupperne i parlamentet, på nær EFD-gruppen der aldrig blev spurgt noget der i øvrigt bekymrer mig stærkt, har underskrevet en resolution der helt utvetydigt forlanger, at Rådet og kommisionen frigiver alle dokumenter angående ACTA omgående. Du kan læse rapporten på næste side af indlægget, men i korte træk siges der blandt andet at:
- Efter Lissabontraktatens indførelse er kommisionen forpligtiget til fuldt ud at informere parlamentet under alle faser af internationale forhandlinger.
- Man opfordrer kommisionen og rådet til at give offentligheden adgang til alle tekster vedr. ACTA-forhandlingerne.
- Endelig påpeges det, at parlamentet er i sin fulde ret til at indbringe sagen for en EU-domstol, skulle rådet og kommisionen vælge at ignorere parlamentet.
Det er gode nyheder, og på Onsdag stemmes der i parlamentet, så får vi se hvor langt medlemmerne tør gå for at forsvare borgerne. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg finder hele handelsaftalen komplet idiotisk, også det oprindelige oplæg om at ville bekæmpe handel med kopivarer, det kommer aldrig til at ske, uanset hvor mange penge og love vi gennemfører i EU, men kunne vi i det mindste få skruet aftalen tilbage til dette ligegyldige stadie, ja så vil der ikke være tale om andet end tab af tid og penge, fremfor at skulle miste sine grundlæggende rettigheder.
Al denne palaver om gennemsigtighed i ACTA-forhandlingerne, betyder ikke nødvendigvis at ophavsretsmafiaen ligge på den lade side. I aften Tirsdag, samles medlemmerne af JURI komiteen(selvfølgelig er Danmark ikke repræsenteret her) for at diskutere ændringsforslag til den såkaldte Gallo-rapport. Gallo-rapporten, er som de fleste andre rapporter opkaldt efter den pågældende rapporteur, i dette tilfælde franske Marielle Gallo(EPP) og ikke emnet rapporten omhandler, det er sindsygt upraktisk men desværre meget sigende for hvordan der arbejdes i EU. Fokus lægges på teknokraterne, ikke indholdet af politikken der forsøges gennemført.
Tilbage i 2009, på årsdagen for terrorangrebet i New York, udgav EU-kommisionen en rapport om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked. Rapporten omhandlede kommisionens vision for hvordan overtrædelser af blandt andet ophavsretten kunne forfølges mere effektivt. Der var en del af os der fik kaffen galt i halsen da vi læste kommisionens rapport, og selv blandt tilhængerne af EU begyndte der at brede sig en hvis skepsis: Selv om der i rapporten blev lagt op til, at der skulle indgåes frivillige aftaler mellem ophavsmændenes advokater og de enkelte internetudbydere, så ville man ikke kunne bruge det til noget som helst, skulle nogen få skøre ideer som f.eks en handelsaftale som ACTA. Desværre, viser ACTA sig at være nøjagtig så vanvittigt et tiltag som man med bare lidt fantasi kunne have forestillet sig.
December 2009 slog kommisionen fast, at målet er at sikre “a truly efficient and proportionate system of enforcement of intellectual property rights exists, both within and outside the internal market.” – Fuldkommen vanvittigt, ikke blot at tro der kommer noget godt ud af at jage sine egne befolkninger, men tanken om at ville forfølge folk udenfor unionen er komplet latterlig, med mindre EU havde en veludrustet fælles hær at sætte bag sine trusler. ACTA er lader til at have været den perfekte løsning på dette problem.
Der lader i det hele taget til at befinde sig en afgrundsdyb kløft mellem kommisionen og parlamentet når det drejer sig om borgernes rettigheder generelt. Første marts i år, stemte Rådet for at fortsætte krigen mod fildelere, og havde vi ikke raset mod ACTA overalt havde man som nok stemt den igennem, uanset indholdet, man stemmer alligevel om så mange andre ting man intet ved om som MEPer. Det er på tide vi stiller os selv det helt basale spørgsmål, hvad får Danmark og EU ud af at opretholde deres ophavsretsregime?
Lissabon strategien, lagde for 10 år siden op til at ville gøre EU til “”the most competitive and the most dynamic knowledge-based economy in the world“. År 2010 var udset til at være Europas år, og man skal vidst være temmelig blind for ikke at have bemærket hvordan det er gået os. Blah blah, det er krisens skyld siger du måske, og det er også sandt men en af grundende til at vi befinder os i en krise til at begynde med, er rækken af dårlige beslutninger vi har taget i EU.
Hvem har haft gavn af, at opretholde ophavsretsregimet?
Du finder dem i City of London og på Wall Street, det er de samme typer der med næb og kløer bekæmper begrebet nationalstat, dem der til evighed lokker os til at standse vores teknologiske udvikling og tænke mere “grønt”, finansielle terrorister, parlamentariske terrorister, imperialister. “Lad os styre jeres marked, ellers smadrer vi jer. – Red bankerne med vækstpakker, eller vi smadrer jer, oprethold ophavsregimet eller vi smadrer jer….
Hvordan er det gået den europæisk udvikling på internettet, efter alle de års kamp om ophavsret, det skal jeg sige dig, den er ikke-eksisterende! Penge og initiativ er at finde hos imperialisterne, og der vil det forblive så længe vi vælger at forsørge dem uden at få noget som helst til gengæld.
Et ophavsretsregime leder som vi kan se, til alt andet en mere innnovation, øget vækst osv, men spiller antageligt en stor rolle i den igangværende økonomiske krise. Vi har hjerner og vilje nok i Europa, til at starte en ny gylden tidsalder, men vi skal turde fremtiden, vi skal turde selvstændigheden, så kommer respekten, glæden og kreativiteten som en naturlig følge.
Læs også:
Pages: 1 2


