De færreste mennesker vil i dag benægte, at menneskeheden står overfor en eller anden form for paradigmeskift, spørgsmålet er som altid i hvilken retning man ønsker at bevæge sig. Hvis man vil vinde krigen om retten til fildeling, til at dele kultur og viden, til at udvikle samfundet intelligent og forfølge en kurs i individets, folkets dermed menneskehedens bedste interesse, så er man nødt til at vide helt nøjagtigt hvem og hvad det er man kæmper imod.

I kølvandet på udviklingen af moderne kommunikationsteknologi, er der genopstået en blodig og indædt kamp om kontrollen over menneskets sind, vores kultur, videnskab og kreativitet,  en kamp der som vi skal se nærmere på, har sine rødder helt tilbage til 14-hundredetallets Venedi.

Dette indlæg er et forsøg på at udpege hovedfjenden, en af de mest modbydelige konstruktioner i menneskets historie; Imperialismen, samt at pege på et ofte glemt eller overset koncept denne isme benytter sig af, til dels at opretholde og centralisere sin egen magt, men også langsomt at forgifte og ødelægge fremmede magter.

Den Venetianske Republik

Venezianerne var de første til at skabe moderne selskaber, drevet af professionelle ledere, med overskud fordelt til aktionærer og belønning af medarbejdere baseret på fortjeneste. Det var også i Venedig at begrebet forsikring blev født, som et værn mod pirater der terroriserede datidens handelsruter; prisen på den slags forsikringer kunne nemt reguleres ved at hyre selv samme pirater, til at angribe det mest nærige af købmænd, og dermed tvinge prisen op på forsikringerne.

Efter at matematikere som Leonardo Fibonacci havde introduceret begrebet nul for de Venezianske bogholdere, gik der ikke længe før man lærte at beregne avancer, samt gøre brug af rentesatser for bedre at “fordele” omkostninger. Snart fik man perfektioneret koncepter som dobbelt bogholderi, og med et hug havde Venezianerne opfundet hvad vi kender som moderne bankvirksomhed.  De over 100 banker der huserede i 14-hundredetallets Venedig, finansierede ikke kun kommercielle virksomheder, men også hele kongeriger.

Moderne imperialisme

Som vi kunne se i dokumentaren, er den moderne form for imperialisme med sine rødder i den Venetianske Republik, intet andet end et monetært system regeret af et konsortium af oligarker hvis kontrol over penge, blev brugt til at kontrollere nationer akkurat som det er tilfældet i dag. Det monetære system var og er fundamentet moderne imperier bygger på, men de “opfindsomme” venetianere stoppede ikke her, for at understøtte deres centraliserede system benyttede udviklede de andre instrumenter ligeså modbydelige som det moderne monetære system, instrumenter der som det monetære system kunne operere mere eller mindre i fred, og som en anden Adam Smiths “Skjulte hånd”, har kunne præge menneskehedens evne til at udvikle sig lige siden. Jeg taler selvfølgelig om den moderne engelske liberalisme hvis rolle i den vestlige kulturs degenerering indtil i dag har været voldsomt underkendt, samt “opfindelsen”, eller retter viderebearbejdningen af monopolet, til bastarden vi  kender i dag som patent!

Med udviklingen af liberalismen, dens forgiftning af ideologier både konservative såvel som socialistiske ved at introducere utilitarismen og ikke mindst behaviorismen i moderne politik, er det endnu engang lykkedes imperialisterne at slavebinde europas befolkninger, nu skulle menneskene ikke længere spilde deres energi på at kæmpe for hvad de troede ville gavne deres gruppes evne til at overleve, ikke længere kæmpe i menneskehedens bedste, men udelukkende koncentrere sig om at gøre mest muligt godt for de fleste.  Hvor spændende udviklingen af den moderne liberalisme end er, vil det føre for vidt at kaste sig ud i den slags undersøgelser her.  Jeg vil forsøge at holde mig til det der for pirater må siges at være vigtigst, udviklingen af det moderne patent som et imperialistisk våben.

Det imperialistiske patent

Definition: Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse i et begrænset tidsrum, udstedt og garanteret af en stat eller en national regering  til en opfinder eller dennes repræsentant.

Samme argumenter dengang som nu, og med samme resultat!

Dandolo prædiker for korstoget

Det moderne koncept patent, er et af de farligste og mest undervurderede imperialistiske våben, og historien viser os med al ønskelig tydelighed, at hvor gode intentioner samfund end har haft, så har indførelsen og opretholdelsen af patentsystemer været som en gift der langsomt har ædt ofrene op indefra. Patentsystemet er fra starten af, skabt til at koncentrere al viden og magt på bekostning af lokalsamfunds evne til at udvikle og opretholde tålelige livsvilkår,  hvor produktionen stagnerer og går i stå og hele befolkninger lænses for værdier. De er det samme billede vi ser hver gang patenter introduceres i en kultur, enkelte individer tjener kassen, mens resten af samfundet stagnerer for derefter at dø.

Det nye koncept i Venedi var i princippet tanken om at ånd kunne beherskes at materie, at opdagelser, ideer og koncepter kunne sidestilles med fysisk ejendom, som derefter kunne købes og sælges på et marked, med den lille “ulempe” at udstederen af patenter sad inde med uvurderlig viden om de mest væsentlige opdagelser, og dermed evnen til at styre udviklingen i den ene eller anden retning før monarker eller parlamenter fik en chance for at reagere.

Dengang som nu lød parolen, at patenter beskyttede den individuelle opfinder hvilket skulle give incitament til flere og bedre opfindelser hvilket igen skulle lede til øget produktion og velstand. Den Venetianske Republik tilbød at “beskytte” opfindere i 10 år mod at de afslørede karakteren af deres opfindelse til republikken, eller mere specifikt til folkets “repræsentant” Dogen af Vendi.

I 1474, udstedte republikken Venedig et dekret om, at “nye og opfindsomme anordninger, når de omsættes i praksis, skal meddeles Republikken for at opnå ret til at forhindre andre i at bruge dem.”

Her er en engelsk version af teksten fra den gamle lov:

19th March, 1474

There are in this city, and also there come temporarily by reason of its greatness and goodness, men from different places and most clever minds, capable of devising and inventing all manner of ingenious contrivances. And should it be provided, that the works and contrivances invented by them, others having seen them could not make them and take their honour; men of such kind would exert their minds, invent and make things which would be of no small utility and benefit to our State.

Therefore, decision will be passed that, by authority of this Council, each person who will make in this city any new and ingenious contrivance, not made heretofore in our dominion, as soon as it is reduced to perfection, so that it can be used and exercised, shall give notice of the same to the office of our Provisioners of Common. It being forbidden to any other in any territory and place of ours to make any other contrivance in the form and resemblance thereof, without the consent of the author up to ten years.

And, however, should anybody make it, the aforesaid author and inventor will have the liberty to cite him before any office of this city, by which office the aforesaid who shall infringe be forced to pay him the sum of one hundred ducates and the contrivance be immediately destroyed. Being then in liberty of our Government at his will to take and use in his need any of said contrivances and instruments, with this condition, however, that no others than the authors shall exercise them.

Den nye patentordning fungerede da også udmærket set fra et venetiansk synspunkt. Mange af datidens opfindere levede i sus og dus, og Venedig udviklede sig til en stærk handelsnation, der dominerede Middelhavet i flere hundrede år. Prisen var derimod var høj, og europa gennemgik efterfølgende de mørkeste kapitler af vores historie.

Pladderbranchens forfædre

Den Venetianske republiks rolle i historien om immaterielle rettigheder er generelt ikke særlig anerkendt, men deres nyskabelse af monopolet er med tiden alligevel blevet kodificeret i lovgivning overalt på planeten under betegnelsen Patent, og med samme resultat, en uhyre stærk koncentration af rigdom og viden hos de få, på bekostning af nationer eller samfunds evne til at udvikle sig selvstændigt.

For yderligere at understrege den venetianske kulturs indflydelse og korruption af europas regeringer, vil det være interresant for i hvertfald pirater at vide, at “arvefjenden” den amerikanske pladderbranches rødder også kan spores tilbage til middelalderens Venedi, hvor pladebranchen som vi kender den med masseproduktionen af musik, for første gang så dagens lys.

Ottaviano Petrucci var den allerførste til at opdage et forretningsmæssige potentiale for masseproduktion og distribution af musik, og i 1498 lykkedes det Petrucci at opnåe en 20-årig eksklusiv licens til alle former for produktion og distribution i forbindelse med musik i hele den venetianske Republik.
Tre år efter at have opnået sit patent på masseproduktionen af musik, udgave han i 1501, sin første antologi kaldet “Harmonice Musices Odhecaton“(også kendt som den Odhecaton), 96 verdslige sange primært tre eller firestemmige franske chansons.

Selv om Petrucci ikke var den første til at trykke musik, var han den første til at brugehåndsatte blybogstaver, den første til at masseproducere musikken, og den første til at udgive den form for flerstemmige musik, som var den dominerende stil på det tidspunkt.
Ikke blot havde Petrucci revolutioneret distribution af musik, men Odhecaton var også den første bog nogensinde der bestod udelukkende af musik, og som blev trykt ved hjælp af håndsatte bogstaver, og den gik efterfølgende hen og blev enormt indflydelsesrig for udviklingen af musik i almindelighed.

Det britiske imperium

Efter Venedis fald til Napoleon, rykkede finansfyrsterne til Holland og derfra til England, og med sig bragte de det imperialistiske monetære system og dets frække kusine nu kendt som den intellektuelle ejendomsret. England og Holland blev nu de dominerende økonomiske, militære, kulturelle og industrielle stormagter i verden. Senere da de gamle handelskompagnier mistede deres evne til at opretholde kolonierne militært, da efterkommere til modstanderne af den “Venetianske model”, stifterne af den amerikanske republik, forsøgte at udarbejde et effektivt værn mod imperialismen, den amerikanske forfatning, lykkedes det ved hjælp af datidens mest formidable historiske og juridiske hjerner at forgifte forsøget på at skabe dette værn ved at indføre den venetianske model af bagvejen, i form af patenter. Nutidens økonomiske krise, særligt i europa og USA taler sit eget tydelige sprog, endnu engang er vi gået i den samme fælde.

Det nuværende britisk/amerikanske imperialistiske monetære system, er baseret på den samme slags internationale finansielle interesser som det var tilfældet i den Venetianske Republik, og fører den samme krig som dengang mod nationalstaters interesser. Vi kender til systemet under navne som “fri handel” og “globalisering”, men der er dog langt fra tale om fri handel i den forstand, at alle kan handle med alle på lige vilkår, men mere som i betydningen “fri” for menneskelige hensyn, og hvad globalisering angår, så er her tale om en art militærstrategi, et fundament og værktøj  for en verdensregering ikke af nationer og folkeslag, men af private finansielle interesser.

Hvor vanvittigt det end lyder, så er nutidens problemer her på tærsklen til det nye “informationssamfund” altså på ingen måde nye, men blot et ekko af fortidens problemstillinger, og imperialisternes slet skjulte forsøg på at understøtte et menneskefjendsk system ved hjælp af strammere lovgivning af immaterielle rettigheder, er som et desperat forsøg på at puste liv i et råddent lig.


Læs også: