Ynkeligt efterspil i afstemning om ACTA-resolution |

10. Marts 2010, stemte et overvældende flertal i parlamentet for en resolution, der kræver åbenhed i ACTA-forhandlingerne, samt at parlamentet for adgang til alle dokumenter vedr. ACTA. Med stemmerne 633 for, 13 imod (16 afstod fra at stemme), markerede MEPerne med Christian Engström´s ord, at parlamentet ikke er en dørmåtte.

Det er efter min mening den første, og dermed største sejr for piraterne i EU-parlamentet, ja jeg arbejder stadig på at fortrænge den første “sejr”;), men selvom det er vigtigt at glædes over de sejre man får undervejs, så siger Hr. Engström noget meget vigtigt herom på sin blog:

“But this is just the beginning. This is a resolution by a virtually unanimous parliament, but it is not formally binding for the Commission. If they want to ignore us, they technically can. Then we will have to fight on.

And once we do get access to the documents, the fight over the content of the agreement will begin in earnest. This was a big win, but it was only a battle. Most of the war remains.

But today, we have every reason to be happy.”

Kampen mod ACTA er først lige begyndt, og blandt os grasrødder er det nu der virkelig skal sættes tryk på politikere og journalister for den sags skyld.

Et ynkeligt efterspil

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, så bekymrede det mig at EDF-gruppen ikke var blevet spurgt om at deltage i udformingen af resolutionen eller i det mindste opfordret til at støtte den. Jeg skal forsøge at forklare, hvad min bekymring gik ud på og hvad jeg opdagede under vejs.

Jeg er hvis nogen skulle være i tvivl, modstander af hele EU-konceptet, og da EDF-gruppen repræsenterer en markant modstand mod samme apperat, er jeg på lige det punkt allieret med dem. Jeg så følgende to scenarier for mig:

De EU-liderlige MEPere forsøgte at køre modstanderne ud på et sidespor, for at fremhæve EU-parlamentet som det eneste forsvar for borgerne, mens modstandere af EU projektet generelt kunne fremstå som både uvidende og i seng med de store onde internationale virksomheder der står bag ACTA.

EDF-gruppen ville rent faktisk stemme Nej til ACTA-resolutionen, og dermed gøre livet endnu mere besværgeligt for alle andre EU-modstandere end dem selv, som om vi ikke har svært nok i forvejen ved at blive hørt.

Efter at have skrevet lidt rundt, gik det op for mig at der ikke fandtes konsensus for hverken ja eller nej i EDF-gruppen, og at medlemmerne ville stemme som de havde lyst. Morten Messersmidt, der iøvrigt fra starten har været modstander af hemmeligskræmmeriet såvel som det lækkede indhold af ACTA-aftalen, ville stemme for resolutionen, men som UK-delegationen (UKIP) har for vane i parlamentet, ønskede de at “stemme blankt nej” til den slags nonsens. Problemet er bare, at de ved at stemme Nej til resolutionen reelt stemte For ACTA!

Som jeg efterfølgende fik af vide at engelske pirater, gik der heller ikke mange timer efter afstemningen før fadæsen gik UKIP, og deres første desperate reaktion var at fjerne “UKIP saves your iPod” kampagnen fra deres hjemmeside. Senere kom der dog en officiel forklaring på deres Nej-stemme, den lyder således:

“Whilst we as a group voted against the ACTA Resolution on Wednesday 10th March 2010, we did so on the principle that the ACTA Treaty itself should not exist in any form. It is a catastrophic violation of individual private property. Had we voted to support the Resolution, we would be recognising the existence of such legislation and on that basis we decided not to recognise the Treaty.”

Så bliver det først rigtigt forvirrende, for det første så giver det meste ingen mening overhovedet; man vælger ikke at støtte en resolution der kræver åbenhed omkring en traktat man mener ikke burde findes, og fordi den ikke burde findes, ja så har man ret til ikke at anerkende den, og når man ikke anerkender den, så kan man jo heller ikke stemme for en resolution der kræver åbenhed omkring en traktat der jo ikke bør findes. – Logik for burhøns, og jeg kunne tude….

Så er der alligevel mere stil over de 16 der enten ikke gad møde op til afstemingen, eller som afstod fordi de ikke fattede en brik af hvad det handlede om, efter sigende et par medlemmer af BNP(UK). Jeg får hænge min hat på; the ACTA Treaty itself should not exist in any form. It is a catastrophic violation of individual private property. – Her er dog trods alt tale om noget der kunne lugte lidt af libertansk tankegang.

UKIP har 10 pladser i parlamentet, jeg tror de engelske pirater snupper et par af dem næste gang!

Læs også:

Mollemand siger:

13. marts 2010 kl. 10:46

UKIP vinder ingen points på at spille martyr. Det er deres typiske reaktion på alt som ikke er præcist som de vil ha’ det. Det er meget muligt at de ikke var inviteret til forhandlingerne om resolutionen, men det kan de takke deres historiske bagage for. En stor del af EP vil ikke sidde i forhandlinger med dem helt enkelt.

Med deres nej-stemme til ACTA-resolutionen, udviser de modenheden af et tre-årigt barn som ikke vil spise sine pandekager, fordi det ikke selv fik lov til at smørre syltetøjet på. De glemmer helt at stille sig selv spørgsmålet: ‘Hvem skader det mest at vi surmuler?’

En del af det parlementariske arbejde er at udvise en vis del pragmatisme, for at kunne gennemføre størstedelen af sine ideer. Manglende evne til kompromis gør bare at man heller ikke næste gang vil kunne deltage i dialog, og derfor igen må sidde på bænken og surmule med en påklistret hellig martyr-mine.

Jeg stiller mig tvivlende til at UKIP vinder seriøse stemmer på den opvisning. Jeg håber det ikke. De har bare malet sig længere op i ‘utilfredsheds-stemme’ hjørnet.

Svar

Erik siger:

13. marts 2010 kl. 19:16

Jeg er helt enig, at UKIP spiller martyrer vil bare ramme dem selv i nakken. Som EU-modstander kan jeg dog ikke lade være med at tilføje, at visse tilhængeres optimisme i forhold til EU, er ligeså idiotisk, blåøjet barnagtig som mange af modstanderne. Tør man ikke se kritisk på de systemer man indgår i, bliver man taget bagi.

Når det handler om at sige nej til en politik, der dels strider mod hvad et menneske står for, så er det eneste rigtige selvfølgelig at stemme nej, om man så er for eller imod Eu, for som du ganske rigtigt påpeger, så ansættes politikere til at forvalte folkets bedste ikke deres eget.

Problemet er som jeg skrev, at UKIp med deres Nej reelt har stemt Ja, og det er en helt anden sag. At stemme nej til noget man hverken tror på eller går ind for, betyder bare at man har politisk integritet, noget de fleste politikere mangler efter min mening, der er alt for meget “going along to get along” i moderne politik, og resultatet kender vi, dårlig service og politistatslovgivning.

UKIp dumme sig gevaldigt, de havde tænkt sig at stemme nej, og det var først da ledende medlemmer (libertarianere) opdagede fadæsen at det blev rettet, dette har en talsmand for UK-delegationen af EDF indrømmet overfor mig. Man valgte hurtigts muligt en formulering der lugtede dels af noget libertansk, men som samtidigt ville fyre op under alle dem der i forvejen gik mere op i grænsekontrol end handelsaftaler.

UKIP kommer til at betale en pris for denne misære, enten går de nu som voldsomme modstandere af ophavsret og patenter på bedste libertansk vis, eller også kommer de til at fremstå som ikke bare en flok politikere der ikke har forstand på immaterielle rettigheder, men som hyklere slet og ret, dette er et stort problem, da de netop har slået sig op på at skulle bekæmpe hykleriet.

Svar

Bloggen