Og Jacob var overladt til sig selv
Og en mand kæmpede med ham
Indtil daggry gryede
Og HaShem alene vil blive ophøjet
på denne dag
Ursupatoren EU
Det er vist ingen nyhed, at der i disse dage føres en intens krig om immaterielle rettigheder, og der lader til at være bred enighed om, at vi står overfor helt nye problemer og spørgsmål i forbindelse med den såkaldte overgang til fra industrisamfund til informationssamfund.
Begge fronter mener at repræsentere moderne livssyn, ikke med udgangspunkt i politisk ideologi, men i utilitaristisk fanatisme.
Kampen er ikke som de fleste lader til at mene, en kamp mellem venstre- og højrefløjens ret til at kontrollere strukturen i dette nye informationssamfund, men en kamp mellem selve systemet og de enkelte borgere.
Stort set alle partier på borgen accepterer at lovgivningen skabes i EU, og derfor er al deres snak om værdier, velfærdssamfund og hvad ved jeg tom snak, det de reelt kæmper om, at retten til at gennemføre den politik der besluttes i EU.
Den demokratiske proces i lovgivningen er væk, de siddende partier støtter alle en stærk tilknytning til EU, og alternative synspunkter holdes væk fra tinget ved hjælp af en liderlig korrupt presse, en befolkning der lader til at have mistet interessen for sit eget bedste, en befolkning der lider under et Stockholmsyndrom.
Der kæmpes ikke længere om ideologi på borgen, men ganske enkelt om taburetter, om retten til at underskrive de ordrer der bliver udstedt flere hundrede kilometer borte i EU, et politisk monster der hovedsageligt består af to fløje.
De to fløje
Den ene fløj der suger magt fra borgerne ved at skabe offentlige sanktionerede monopoler til virksomheder gennem især beskatning og tilskud, og en anden der derefter tager kontrollen med selv samme virksomhedsmonopoler, gennem reguleringer og “bankpakker”.
Resultatet er logisk nok, at både ansvar og kontrol med EU-fællesskabet flyttes fra borgerne til deres repræsentanter, hvilket har gjort vores folkevalgte til små konger og dronninger, uden mulighed for reelt at stille dem til ansvar.
Og mens rød og blå stue slås om vælgernes gunst, bliver retstilstanden gradvist forværret, nationaløkonomien lagt i grus, og den sørgelige rest af folkestyre bliver hevet med ud bagved og får en kugle i nakken.
Det mest ynkelige er, at vi ofte benytter demokratiet som en undskyldning, vores gruppe vinder jo cirka hver anden gang, og så længe vi vinder bare en gang imellem så vil vi skide på om vores børn nogensinde får en godt liv, som frie mennesker i et land uden gæld.
Som jeg skrev i Den tilsynsførendes ABC, så vinder vi intet ved at spille et spil andre har skabt reglerne for. Så længe du bevarer slavementaliteten, så længe du undskylder det ene uhyrlighed med den anden, hvor højlydt du end brokker og jamrer dig;
vil HaShem alene blive ophøjet på denne dag
