AND IT IS ALL PART OF THE JOURNEY…MAN!
Om 5.000 millioner år, vil Solen begynde at dø ud, og det forventes, at den i sin dødskamp vil blive tilstrækkeligt stor til at opsluge solsystemets inderste planeter, og at Solens radius vil vokse til mindst 200 gange sin nuværende værdi.
Allerede efter lidt over 1 milliard år, vil den øgede mængde solenergi medføre at Jordens oceaner fordamper og efter 3 milliarder år vil der ikke længere findes vand på vores planet. Gennem yderligere en milliard år, vil det meste af atmosfæren forsvinde ud i rummet, hvilket vil efterlade Jorden i en noget sørgelig tilstand, som en udtørret, gold og død planet. Dette er ikke ny viden, så spørgsmålet er naturligvis;
Hvad du har tænkt dig at gøre ved det?
Indrømmet, Jordens dødsdag ligger så langt væk, at der ikke synes at være nogen mening i at ligge søvnløs over at spekulere over det, særligt ikke hvis hører du til dem der er mere optaget af den umiddelbare fremtid, ja så prioriteres solsystemets skæbne vel næppe særligt højt sammenlignet med de forhindringer hverdagslivet ellers stiller i vejen, men det er samtidigt en kendsgerning, at hvis menneskeheden skal kunne tage det næste skridt op på evolutionens stige, afhænger det fuldkommen af de beslutninger vi tager allerede i dag, hvor frygten og snævertsynetheden lader til at huserer.
Set udfra et evolutionært perspektiv, giver vores manglende evne til at forholde os til vores rolle i universet anledning til bekymring, da vi i samme stund har mistet evnen og troen på de store ideer, mistet enhver rest af ånd, sjæl og forståelse for den menneskelige kreativitets rolle i universet. Den naturlige følge af denne ignorance, har ledt til de stagnerende åndsforladte samfund som er kendetegnet for Europa i dag, og som nærmest dagligt truer os med stadig flere menneskefjendske love og forordninger. Vi har mistet enhver sans for retning og mål, og findes os i at blive trampet på som rotter på en synkende skude.
Den demokratiske proces folketinget er for længst død og borte, og alternative synspunkter og ideer holdes konsekvent væk fra tinget og befolkningen ved hjælp af dels snørklede valgregler og et korrupt prostitueret pressekorps. I dag støtter alle de siddende partier støtter en stærk tilknytning til EU, få medlemmer af folketinget tør stille spørgsmålstegn og dem der gør bliver enten ignoreret eller marginaliseret. Stort set alle partier på borgen accepterer at lovgivningen bliver skabt i EU, og derfor er al deres snak om værdier, velfærdssamfund og hvad ved jeg tom snak, det de reelt kæmper om, at retten til at gennemføre den politik der besluttes i EU. Men hvorfor dog også beskæftige sig med det problematiske i, at afgive magt og suverænitet til en entitet der kun ønsker at udbytte mennesker, hvis bare systemet kan justeres til at møde lige præcis mine behov, så forbliver vi helst in a fools paradise.
Der er opstået en nærmest ondskabsfuld arrogance og ligegyldighed i forhold til noget så primitivt og indlysende som det at sikre den næste generations evne til at opretholde livet, og det at skabe sin egen lykke. Fremfor at bekymre os om hvorfor de samme hierakiske konstruktioner bliver ved med at fejle, og i særdeleshed hvordan vi ikke skifter dem ud med noget bedre, holder vi stædigt og vedholdende fast i ideologier og religiøse overbevisninger der ikke længere tjener vores samfunds evne til at overleve og udvikle sig intelligent mens vi ivrigt skændtes om hvem der skal have lov til at lappe på disse evigt svigtende systemer.
Dagligt forsøger økonomer og politikere at tale den igangværende finanskrise ihjel, og gør hvad de kan for at opretholde illusionen om, at den eneste vej ud er ved at spare på hospitaler, skoler og lønninger, og at hvis mennesket i bunden af pyramiden bare er villig til at betale for krisen med sine efterkommeres frihed og liv, så vil alt blive godt igen inden længe. Som altid fokuserer man på reaktioner og ser gladeligt bort fra årsagen til finanskrisen, navnligt den uhæmmede spekulation der har drænet hele samfund og nationer. Denne spekulation er fortsat og foregår lige nu i stor stil, og med al mulig grund, da stater og befolkninger ligefrem har følt det nødvendigt at give banker og finansspekulanter encitament til at fortsætte deres finansterror, ved fortsat at betale for deres gæld via diverse bank- og vækstpakker.
Det var engang Shakespeares intention, i fortællingen om Hamlet at advare menneskeheden om dens indbyggede selvskabte tragedier, der især opstår når politikere og ledere betingelsesløst fastholder populistiske ideer, fremfor at være modige nok til at kaste populismen over bord og lade fremtidens behov guide den nuværende dagsorden. Politik, samfundsøkonomi og velstand drejer sig ikke om penge og kontrol, men udelukkende om hvordan vi som mennesker gør brug af vores kreative energier og forvandler dem til videnskabelige, kunsteriske og teknologiske fremskridt der ikke bare gavner samfundet i dag og i morgen, men også sikrer et fundament for fremtidige generationers ve og vel.
Dette er vores opgave, ikke at kives og strides om hvem af os der besidder det perfekte livssyn, men at skabe konstruktioner der gør at vi kan kombinere vores intelligens uden tvang, og sammen bygge noget der er større end hvad den enkelte er i stand til at forstå. Vi er nødt til at overgå os selv, hvis vi skal kunne skabe en bedre verden for vores efterkommere, for selv om Jordens undergang teoretisk set ligger millioner af år ude i fremtiden, så trues vores civilisation dagligt på livet af vores manglende indsigt og respekt for os selv og det univers vi lever i. Udover at vi befinder os på randen af en økonomisk ruin hvis lige vi skal tilbage til den mørke middelalder for at finde, imens tredie verdenskrig konstant truer med at bryde ud i mellemøsten, senest eksemplificeret med Obama og Netanyahus vanvittige menneskefjendske sanktionspolitik og retorik mod Iran, der til en sørgelig forveksling ligner hvad vi så i tiden op til angrebet på Irak.
Vi er tilhængere, bidragsydere og opretholdere af en maskine der producerer en kontinuerlig tilstand af krigsførelse, mord, voldtægt, tortur og overvågning, mens den til stadighed underminerer både retsstaten samt de politiske system, hvor de politikere vi oprindeligt valgte til at beskytte os, har udviklet sig til en afart af menneskeheden vi ansatte dem til at beskytte os imod til at begynde med. Vi har opfundet begreber og love der overvåger, begrænser og ligefrem ejer tanker og ideer, udfra et misforstået ide om samfundets interesse i at kontrollere en stadig rigere strøm af ideer og informationer. Så længe pornoen flyder fra internettet om natten når lillemor sover, generer det os ikke at vores ligegyldighed er den direkte årsag til at vores demokratier er blevet erstattet af totalitærstater, og vi har god grund til at fortrænge den slags, da de fleste af os ville bidrage mere positivt til universet og menneskeheden ved at ende vores liv her og nu, fremfor at forblive bidragsydere til et menneskefjendsk system.
I 2006 blev det for meget for en mand ved navn Malachi Ritscher, og han malede et skilt med ordnene “THOU SHALT NOT KILL”, og satte derefter ild til sig selv! I sit afskedsbrev skrev han blandt andet:
if I am required to pay for your barbaric war, I choose not to live in your world. I refuse to finance the mass murder of innocent civilians, who did nothing to threaten our country. I will not participate in your charade – my conscience will not allow me to be a part of your crusade. There might be some who say “it’s a coward’s way out” – that opinion is so idiotic that it requires no response. From my point of view, I am opening a new door.
