Det åbne og frie europæiske internet
er i overhængende fare!

Medieindustrien forsøger igen igen at presse et kompromis igennem, der fjerner borgernes frihed og retssikkerhed på internettet.
Besøg La Quadrature du Net’s campaign for at læse om afstemningen.
Her er et link til en svensk kampagne.
Den danske MEP hedder Britta Thomsen, og hun befinder sig i dag Tirsdag 21. April i Strasbourg på følgende telefonnummer og adresse;
* Parlement européen
Bâtiment Louise Weiss T07151
1, avenue du Président Robert Schuman – CS 91024, 67070 Strasbourg Cedex
Tel.: +33 3 88 175 452/+33 3 88 177 452
Fax: +33 3 88 179 452
* Email: britta.thomsen(at)europarl.europa.eu
Skriv eller ring til hende og lad hende høre hvad du mener.
Her er hvad jeg skrev til Britta Thomsen sent i nat:
Kære Britta Thomsen
Jeg skriver til dig i forbindelse med afstemningen om ILTREs betænkning om Telekommunikationspakken (ændringsforslag 138/46) Tirsdag den 21 April.
Ændringsforslag 138 (som nu bliver ændringsforslag 46), er en afgørende beskyttelse af borgernes rettigheder på internettet, samt en god beskyttelse mod medieindustriens private politi og gengældelseshær, også kaldet “three strikes” ordningen.
Når du læser denne mail, vil der have været kaldt til møde i COREPER, hvor man har forhandlet om et kompromis med Catherine Trautmann. Ifølge mine oplysninger, er det i sandhed et dårligt kompromis. Ideen er, at ændringsforslag 138/46 ikke længere skal gennemføres af medlemsstaterne i deres nationale lovgivning, men blot opfattes som en simpel betragtning af vejledende karakter.
Man vil altså undlade at overholde hensigten i det oprindelige ændringsforslag.
Det er min overbevisning, at ændringsforslag 138 er en kraftig beskyttelse af borgernes rettigheder. Det styrker et grundlæggende princip i EU-lovgivningen, nemlig at;
kun i tilfælde hvor den offentlige sikkerhed er direkte truet, kan en dommer stille betingelser (straffe i henhold til lov) – om at begrænse borgernes grundlæggende rettigheder og friheder.
Det er uacceptabelt at Rådet, under kraftigt pres fra Nicolas Sarkozy, fjernede ændringsforslag 138, ganske uden nogen begrundelse, og således underkendte Parlamentets beslutning. Denne blatante afvisning af borgernes rettigheder og friheder, er udemokratisk og antageligt grundlovsstridig. Ændringsforslag 138 blev godkendt af 88% af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen den 24. september 2008. Det blev accepteret af Kommissionen, og fru Reding selv sagde efterfølgende;
“The Commission considers this amendment to be an important restatement of key legal principles of the Community legal order, especially of citizens’ fundamental rights”
At acceptere et kompromis, der ikke beskytter de civile frihedsrettigheder et par uger før et valg, er et frygteligt signal at sende til vælgerne i en tid, hvor EU-institutionerne står over for en dyb tillidskrise. Du kan aktivt sørge for, at Danmark forbliver et frit land, at vi holder på vor kreative kloge hoveder, at vi udvikler os og skaber en innovativ fremtid sammen, ved at ignorere medieindustriens pres for at tvinge telekommunikationspakken igennem.
Det er af aller højeste vigtighed, at vi beskytter borgerne før firmaerne.
Catherine Trautmann ved hvad der skal til for at at beskytte EU-borgernes rettigheder, og hun har brug for at et stærkt flertal i ITRE udvalget støtter hende.
Jeg håber inderligt du vil rådgive Catherine Trautmann til at nægte et kompromis med Rådet, og at du stemmer for ændringsforslag 46 (ændringsforslag 138).
KH
Erik Ernst Marcussen
* Ønsker du at deltage mere aktivt i kampen for et frit og åbent internet, vil jeg gerne opfordre dig til at kigge forbi Piratpartiet i Danmark´s hjemmeside og evt melde dig ind.
