Vi bliver hele tiden og konstant belært om, at denne verdens undertrykte folk tørster efter “demokrati”, og at kun en demokratisk verden vil være i stand til at sikre frihed og fred. Det sidste spørgsmål vil jeg se nærmere på i del 3, så lad os starte dette indlæg med at kaste et blik folkets tørst efter demokrati.
Demokrati i den ikke-vestlige verden
I den arabiske verden, opfattes demokrati ofte som et dække for tyranni, fremfor en beskyttelse af individets frihed, dette skyldtes dels den misforståede måde man har forsøgt at indføre en demokratisk proces i et diktatur eller emirat, men skyldes også en religiøs ideologi der er i direkte klinch med demokrati både som styrefom og som idé. Man kommer ikke uden om, at vestlige fosforbomber og andet har gjort det svært at sælge ideen om demokratiets dyder i mellemøsten. Yderligere, er det vel også lidt mistænkeligt, at et af de lande der smider flest bomber i demokratiets navn, altså USA, ikke selv er et demokrati men en republik, men bomber eller ej, så er den demokratiske idé ganske enkelt ikke kompatibel med hverken den jødiske, kristne eller muslimske lære, og til den opmærksomme læser der her vil påpege, at Israel er et repæsentativt demokrati, vil jeg svare med at henvise til det faktum, at Israel er en moderne sekulær stat, oprettet i strid med Toraen og må derfor formodes at vække en hvis foragt hos forfatteren. Samtidigt er et af de mest voldelige og dysfunktionelle samfund på planeten, hvor store dele af befolkningen lever i fangenskab som får.
I Asien er den demokratiske tanke til gengæld “stærkt” repræsenteret, navnligt i det stolte land “Den Demokratiske Folkerepublik Korea”. På trods af at man i Nordkorea systematisk undertrykker befolkningen, har man regelmæssige “demokratiske” valg med mere end én kandidat. Det Nordkoreanske demokrati er selvfølgelig en farce, i det at alle mennesker er tvunget til at stemme, og selvom der er flere kandidater at vælge imellem, findes der kun et officielt parti at stemme på. Ledelsen i det kommunistiske parti udsteder dekreter, der så gummistemples af lovgiverne som vi kender det fra EU, dog med den væsentlige forskel trods alt, at modstandere som jeg hverken smides i arbejdslejre eller myrdes….endnu;)
I Kina har de valgt en polyteistisk model, en blanding af demokrati og republik, og selv om de slås med en række af de samme problemer som de havde under kommunismen, og som vi ser det i Nordkorea, så er det et ubestrideligt faktum at de har truffet en lang række gode valg der har bragt dem længere på kortere tid end de fleste havde regnet for muligt. Når kineserne pynter sig med betegnelsen “democratic”, ligesom tyskerne gør det, så er der ikke tale om styreformen demokrati, men om en proces de påstår at benytte sig af i lovgivningen.
At friheden har trange kår i de asiatiske demokratier er næppe nogen hemmelighed, og det samme kan man desværre sige om mange demokratiske lande i Afrika, og Latinamerika, hvor vi ser en lang række af de samme problemer. Valgsvindlen er massiv, kandidaterne i oppositionen bliver ofte truet, tævet eller ligefrem myrdet af regeringens støtter eller udenlandske lejetropper. Vi ser den samme lille elite styre og delegere al magt, borgere med meget lidt eller slet ingen reel frihed, samt en tilsyneladende endeløs ubeskrivelig fattigdom.
Demokratiet i Vesten
Det står altså temmelig slemt til for de nye demokratier rundt om i verden, men hvordan står det egentlig til hos de gamle hæderkronede bannerførere af demokrati i Vesten?
Her ser det unægteligt noget bedre ud, om det skyldes at vi herhjemme har haft længere tid til at justere symbiosen mellem de stærkeste interesser i samfundet skal jeg ikke kunne sige, men selv om vi så langt fra roder med de samme problemer som i det Nordkoreanske demokrati er det ikke ensbetydende med, at vores lille del af verden er fri de problemer der naturligt følger med demokratiet. Folk er begyndt at få øjnene op for den massive korruption der foregår i de vestlige demokratier, Lawrence Lessig studerer fænomenet “Institutionel korruption” intensivt, og det er virkelig interessante ting han påpeger, men problemer som korruption opstår alle steder og er ikke specifikt forbundet til demokratiet, vi kan bare nøjes med at konstatere, at demokrati på ingen måde er et værn imod korruption selv om det er en af tilhængernes ynglingsteser.
Historisk set, har et af demokratiets største problemer været, at det før eller siden udvikler sig til et autoritært despoti. Dette burde ikke komme som nogen overraskelse, i et system hvor flertallet bestemmer suverænt, men alligevel lader det til at være en gåde for de fleste mennesker hvorfor og hvordan denne overgang fra demokrati til despoti opstår.
Hvor man i mange af de nye demokratier i den tredie verden, ikke har grund til at bekymre sig stort om befolkningen føler sig repræsenteret eller ej, så er det i Europa en helt anden sag, i visse lande har folk nemt ved at vise deres modstand når en regering går for langt, så derfor skal der mere raffinerede metoder til for succesfuldt at overgå fra demokrati til despoti
Kigger man på hvordan autoritære regimer er kommet til magten tidligere, viser sig da også et tydeligt mønster. Pludselig terror, vold og meningsløs tab af liv opstår, og giver gang på gang despoter muligheden for at præsentere en chokeret befolkning for tiltag, der vil øge sikkerheden og stabiliteten” samt sikre befolkningen mod angreb fra en given fjende. Vi kender dette scenarie under betegnelsen “false flag operation”, befolkninger vildledes til at tro der findes en fjende der vil dem ondt, hvor efter demokratiet afskaffes i sikkerhedens navn.
False Flag Operations
I følge Wikipedia er falsk flag operationer:
Hhemmelige operationer udført af regeringer, virksomheder eller andre organisationer, der har til formål at vildlede offentligheden på en sådan måde, at de handlinger der udføres, ser ud som om de bliver udført af andre enheder.”
Falsk Flag operationer er baseret på paradigmet om problem (tese), reaktion (antitese), løsning (syntese) som vi kender fra den hegelianske dialektik:
- Problem: En given gruppe skaber eller udnytter et problem, ved at skyde skylden for problemet på andre.
- Reaktion: Befolkningen reagerer ved at forlange at samme gruppe gør noget ved problemet, ved at fjerne befolkningens rettigheder “midlertidigt”.
- Løsning: Gruppen der skabte problemet til at begynde med, tilbyder den løsning folket forlanger, en løsning som var planlagt længe før problemet opstod.
Det første dokumenterede eksempel på en false flag operation, kender vi fra Roms brand i år 64.
Roms brand
I det herrens år 64, blev der i handelskvarteret i det gamle Rom påsat en brand, der ikke blot lagde store områder af byen øde, men som også forårsagede en total omvæltning af det politiske system. Ilden hærgede i 6 dage og 7 nætter, og lagde op til 70% af den gamle hovedstad i ruiner. Det er bred enighed blandt historikere om, at Kejser Nero stod bag denne voldsomme og altødelæggende handling.
Mange historier er siden blevet fortalt om Neros handlinger under denne brand, nogle mener at have set ham spille på sin lyre fra et højdedrag, mens han betragtede byen gå til i flammer, andre taler om en særdeles aktiv Nero, der brugte masser af energi på at forhindre byens vagtkorps i at udføre deres pligt på en hensigtsmæssig måde, og at han allerede denne aften satte rygter igang om, hvem der kunne tænkes at stå bag branden
Nero´s syndebuk var en ung religiøs kult, der senere skulle vise sig at have enormt potentiale, så stort at selv Romerne tog troen til sig senere. Nero spredte rygtet, at det var de kristne der stod bag den forfærdelige brand, borgerne i Rom troede på deres leder, og resultatet kender vi alt for godt, Peter blev korsfæstet med hovedet nedad (han insisterede!), og Paul blev halshugget. I hundredevis af kristne blev smidt for løverne, eller smurt ind i tjære for derefter at blive sat ild til. Udover at branden gav Nero den perfekte undskyldning for at smide de kristne ud og genopbygge det økonomiske og politiske system efter egen smag, havde branden også lagt et stort område øde, og her byggede Nero sit nye palads, noget han havde planlagt længe før branden.
False flag operationer i moderne tid
Der findes i hundredevis af dokumenterede eksempler på regeringer der angriber deres allierede eller egen befolkning ligefrem, for derefter at skyde skylden på politiske modstandere. Historien viser os, at autoritære regeringer til alle tider har været bevidste om muligheden for at konsolidere deres magt og kontrol over en befolkningen, ved at udføre vanvittige voldshandlinger. Stort set alle vestlige lande udsættes konstant for disse false flag operationer, det er dog for omfangsrigt at dokumentere dem detaljeret i dette indlæg, en hurtig gennemgang må være nok til at give et billede.
Storbritanien
Den britiske militære efterretningstjeneste stod bag en række “IRA” bombeangreb, hvilket forlængede den væbnede konflikt i Nordirland betragteligt.
I Irak blev SAS officerer blev afsløret i at have forklædt sig som arabere, for herefter at køre rundt og skyde løs på det lokale politi, hvilket fik de etniske spændinger i området til at flamme op, og dermed sikrede, at permanente baser kunne bygges i området.
Haroon Aswat, den formodede hjerne bag bombeangrebet i London, arbejdede for den britiske efterretningstjeneste.
Rusland
FSB blev afsløret i at have planter de bomber der i Moskva i 1990′erne skræmte befolkningen fra vid og sans, hvilket var med til at hjælpe Putin til magten og gav ham en belejlig undskyldning til at indlede endnu en krig mod Tjetjenien.
Israel
Israelske Mossad bliver ofte afsløret i at udgive sig for muslimske terrorister, eller som den finansielle hovedbidragsyder til en given terrorcelle. Med den amerikanske administration samt skatteydere i ryggen, er Israel ikke bare endt som en moderne totalitær politistat, men også som den sjette største atomvåbenmagt i verden.
Indien
Terrorangrebet i Mumbai, blev hjulpet godt på vej af en amerikansk agent, der senere “samarbejdede” med amerikanske efterforskere, så han undgik at blive afhørt af indiske myndigheder samt stillet til ansvar for sine handlinger.
USA
Timothy McVeigh der fik skyld for at have stået bag angrebet bombeagrebet i
Oklahoma i 1995, mente selv han arbejde for den amerikanske hærs “Special Forces”, og vi ved at han blev instrueret af FBI agenter som det var tilfældet 3 år tidligere i angrebet på World Trade Center.
Faktisk findes der så mange dokumenterede eksempler på false flag operationer i USA, at man kunne skrive mange bøger om det, så hopper fluks til seneste nye eksempel.
Den seneste sag om en bilbombe i New York, hvor man startede med at erklære at der ikke var nogen bombe i bilen, efter at man havde set en hvid mand i fyrrerne forlade bilen for derefter at skifte tøj.
To dage efter var der tale om et formodet angreb fra Taliban, man påstod at de havde taget skylden på sig, og at en ung pakistansk mand på 22 havde indrømmet at stå bag.
Danmark
Også i Danmark kender vi til false flag operationer, et klassisk scenarie kender vi fra “spøgelseskrigen“, tidsrummet fra tyskerne angreb Polen til selve verdenskrigen brød ud.
Mere end 400 danske søfolk mistede livet som en konsekvens af Malteserkorsaftalen.
I nyere tid har vi ofte oplevet, at Dansk politi har optrådt forklædt som demonstranter, kastet med sten og flasker mod andre politifolk i uniform, hvilket har givet politiet den nødvendige undskyldning for at skride ind og foretage masseanholdelser. Seneste eksempel kender vi fra COP15 mødet i København.
Dansk politi har længe gjort sit til at skabe ballade i rockermiljøet, man forlængede den forrige rockerkrig, ved ikke at vidergive oplysninger om bla. et forestående raketangreb mod rockerklubberne i Snoldelev og København, oplysninger der kunne have sparet uskyldige menneskers liv vel at mærke.
Med den moderne tids brug af begrebet terrorist, har totalitære regeringer desværre fået endnu nemmere ved at skjule deres false flag operationer, ingen af os kan længere vide os sikre, for hvad der defineres som fredeligt i dag vil i morgen kunne få stemplet som terrorist:/
