Politikerne i EU render igen fra deres løfter til befolkningen, og bukker under fra presset fra industrien. Set i lyset af, hvordan industriens lobbyister reagerer når de ikke får deres vilje, kan man måske godt finde plads i hjertet til at forstå, hvilken svær situation ordførerne Malcolm Harbour (IMCO) og Catherine Trautmann (ITRE) muligvis har stået i, det ændrer dog ikke ved faktum;

De har solgt ud af principperne, og efterlader nu EU borgernes fremtid i hænderne på en flok mere eller mindre kriminelle psykopater.

Under “hemmelige” trepartsforhandlinger med Frankrig og England, har “Borgerrettighedsforkæmperne” Malcolm Harbour og Catherine Trautmann besluttet, helt at neutralisere, ja ganske enkelt fjerne beskyttelsen af borgerne mod forskelsbehandling og filtrering af indhold på internettet. Disse udemokratiske forhandlinger bag lukkede døre, har ført til skræmmende kompromisændringsforslag, der vil blive sat til afstemning ved andenbehandlingen på plenarmødet onsdag d. 6. Maj i Strasbourg. Argumentet for at beskytte industriens interesser fremfor borgernes lyder, at hvis vi lytter til folket og ikke stemmer for alle industriens forslag nu, så skal vi jo bruge hele 3 måneder til på at genforhandle. Helt ærligt, 3 måneder det er altså bare super lang tid ja det er så, og vi har allerede brugt næsten 2 år, suk.

Med Malcolm Harbours egne ord:

It has been deeply frustrating to feel this one issue which was not in any way at the centre of what we were doing could derail two years of work,
(Reuters ).

Dette “ene spørgsmål” er en henvisning til ændringsforslag 138 og 166, vedrørende brugernes rettigheder, der blev forhandlet om i trepartsmødet. Er det ikke bemærkelsesværdigt, at hr. Harbour er ordfører for forbrugernes rettigheder, og at han finder diskussion om forbrugerrettigheder så «frustrerende«, at han ikke føler trang til at placere dem i centrum af forhandlingerne? Hvem forhandler denne mandsling egentlig på vegne af? Bemærkninger som, “at disse rettigheder, kunne afspore to års arbejde” siger for mig alt om, hvem der arbejder for hvem. Det er tydeligt, at brugerne ikke har haft indflydelse på udarbejdelsen af telekomdirektivet, alene industriens synspunkter er blevet imødegået, ingen andre er blevet inviteret, selv om borgerrettighedsgrupper, såsom La kvadratur du Net og Scambio Etico og IT-Politisk forening, højlydt har udtrykt deres interesse, og tilbudt deres ekspertise.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at Harbour og Trautmann gav op overfor presset fra den britiske regering og selskaber som AT&T. Men det er en skam for de europæiske borgere, som fortjener retten til en høj kvalitet af kommunikation, information og uddannelse, via Internettet. Beskyttelsen af EU-borgerne mod en parallel og vilkårlig retfærdighed, er helt essentiel for vores evne til at udvikle os intelligent som samfund.”Three strike”-ordninger mod fildelere såsom HADOPI loven fra Frankrig udgør en trussel mod den enkelte borgers frihed, og er i fuldkommen strid med de idéer moderne retssamfund bygger på. Vi har ikke brug for et system, hvor borgere skal udkæmpe besværgelige og omkosningfulde kampe for en retfærdig rettergang, hvor borgere skal vente i årevis for at få bekræftigelse foran en domstol, om en vilkårlig internetudbyders dom over en bruger, er retfærdig eller ej. I dette desperate forsøg på at behage Hr. N. Sarkozy, har vi altså taget et gigantisk skridt tilbage i tiden.

En stump af Berlinmuren foran parlamentet i Brussels.

Her et par uger før valget er kampen om det fri Europæiske internet, den eneste chance for medlemmerne af Europa-Parlamentet til at komme ud af skabene, og indlede kampen for at beskytte deres vælgeres helt grundlæggende rettigheder og friheder på internettet, mod de grådige og forældede industriers massive overgreb. Parlamentarikerne har brug for din støtte og hjælp, lad dem vide at vi står dem bag, når de vover at sætte sig op mod industrien, og forsvare vores fælles interesser. Afgørende spørgsmål om EU-borgeres grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed, oplysning og uddannelse, skal ikke reduceres til markeds-og konkurrencemæssige problemer. Vi er ikke længere bare ignorante forbrugere, men aktive og intelligente medborgere i et moderne demokrati.

Ring eller skriv til dem, og forklar hvor afgørende disse spørgsmål er for vores fremtidige samfund og vores økonomier. MEP’erne har en chance for at korrigere deres kollegers fejl ved at stemme for ” Citizen’s Rights amendments”, som omfatter de oprindelige ændringsforslag 138, 130 (ITRE) og 166 (IMCO) fra førstebehandlingen. “Citizen’s Rights amendments” udgør en betydelig forbedring og en helt klar beskyttelse mod forskelsbehandling “, og forhindrer industrien i at nægte borgere en fri adgang til internettet.

Læs også: