Sådan burde der stå på alle markedsførte produkter, der benytter sig af et eller flere patenter. Vi kender jo argumentet så udemærket, rygning dræber, derfor sætter vi mærkater på smøgpakkerne, for venligt at advare vores medborgere om faren, skulle man have glemt det, men vidste du, at patenter hver dag er skyld i, at mennesker dør af sygdomme, som de ellers ville have haft råd til at behandle med lægemidler, hvis de altså ikke lige var patenterede? Vidste du, at det velfærdssamfund du ellers hylder som en eller anden guddom, er ved at bryde sammen blandt andet pga. en uacceptabel høj og voksende medicinregning i Danmark? Patenter på gener og levende organismer, på grise og deres afkom, såsæd ja alt hvad fantasien byder, fører til urimelige og skadelige konsekvenser for os selv og kommende generationer.
Men lad os bare lægge den dårlige samvittighed på hylden et øjeblik, glemme al snak om Karma, Dharma og hvad ved jeg for en stund, og i stedet kaste os over de personlige fordele og ulemper; Hvad får vi egentligt ud af, at opretholde et patentsystem? Tilhængere at patentsystemet, opfører ofte som argument, historien om den stakkels ensomme udsultede “Ole opfinder”, der på trods af alle odds, opfinder et eller andet fantastisk, eller løser et problem der har voldt menneskeheden kvaler gennem længere tid, hvorefter en anden sulten opfinder, eller måske en stor “ond” virksomhed rykker ind, “stjæler” opdagelsen, og udnytter den kommercielt, så vor stakkels Ole må lide sultedøden pga. manglende kompensation, samt den skam der er, at gå i døden uden et velfortjent eftermæle.
Problemet med det argument er, at det er ren fantasi, da det i den “virkelige” verden, tager adskillelige år at få beviliget et fælleseuropæisk patent, og koster vores lille Ole mindst 500.000 dkr, med mindre en eller flere aktører vælger at forsinke processen i patentretten, og derved trække sagen ud i årevis, og derved hæve prisen på patentet til et sted blandt millionerne. Denne verdens Oler, vælger at sælge deres opfindelser længe før de når patentretten, eller at søge job hos et firma, der har råd til at opnå patent, samt at beskytte det i en retssag.
Et andet af tilhængernes ynglings argumenter lyder, at patenter opmuntrer til innovation, fordi encitamentet til at investerer i nye opfindelser og fremstillingsmetoder stiger. Det kan der være noget om, der er vist ingen tvivl om, at investorerne nyder godt af monopoler på bestemte markeder, og den manglende konkurrence som en konsekvens deraf. Det er logisk, at ved at udrydde samtlige konkurrerende virksomheder, mindsker eller fjerner man helt chancen for økonomiske tab, samt sikrer sine investorer et økonomisk overskud af dimensioner, spørgsmålet er og om det nu også fremmer innovation, som det påstås, eller leder det blot til højere priser og lavere innovationshastighed?
Påstanden om at patentsystemet skulle beskytte virksomheder mod ondsindede konkurrenter er usand, for den første ting de gør i praksis, er at give de værste konkurrenter fri adgang til hele deres patent portefølje. Tag et område som mobiltelefonien, hvor alle de etablerede aktører, har licensaftaler med hinanden, hvilket betyder, at det er gratis at bruge hinandens patenter. Det er en tvingende nødvendighed. Et moderne industrielt produkt indeholder hundredvis af patenterede ideer. Selv om Ericsson selv sidder på 50 af patenterne nødvendige for et bestemt produkt, har de også har ret til at bruge 50 patenter ejet af Nokia, og 50 ejet af Motorola osv. Så ingen af de store aktører kan reelt bruge deres patenter mod deres konkurrenter. På denne måde fungerer det mellem store virksomheder i alle brancher, hvor der er “klassiske” patenter involveret. Således er også argumentet om, at patenter skulle være en nødvendig beskyttelse for store virksomheder, forsvundet i en røgsky af logik.
Patenter og monopoler, dræber effektivt den frie konkurrence, som vi jo ellers hylder som en religion, og hindrer enhver form for intelligent udvikling af nye produkter, og af samfundet som helhed.
Ole Husgaard siger: 
