Findes der en bedre måde at tilbringe en lørdag aften på, end at google ordet “lønslave” og smadrede ind på en artikel med overskriften “Ansvar eller lønslave?” – Mums, man kan næsten gætte sig til hvilke lækkerier man her ville finde, prøv bare at se her dette eksempel:

Afhængigt af, hvordan man ser på det at have et arbejde, kan man i dag i høj grad selv være med til at bestemme, hvordan ens arbejdsdag skal være. De fleste arbejdspladser lytter nemlig til medarbejdernes ønsker om mere eller mindre ansvar. I fremtiden bliver det sværeste dog nok at ’få lov’ til bare at passe sit arbejde uden at engagere sig i arbejdspladsens helhed.

Og det fortsætter optimistisk derud af med overskrifter som:

  • Krav om indflydelse og ansvar
  • Indflydelse giver større arbejdsglæde

Det er da ikke for sjov man har placeret en forbindingskasse i højre side af skærmen tænker jeg, og så er det jeg bemærker linket til LO. Det giver sig selv, hvem andre end LO ville være så barmhjertlige og godgørende, at dedikere tid og penge til denne slavens ABC. Nåh, tænkte at det nu var på tide, at komme med et bud på en alternativ ABC, nemlig, da-dada-daaa…

Talerstol
Den tilsynsførendes ABC

Alle slaver er i stand til at indbringe et eller andet af værdi i form af deres tid, men skal der tjenes rigtig mange penge på slavens arbejde kræver det at slaven har en vis intelligens. Slaven bør være i stand til at skabe og gennemføre sine egne metoder og konstruktioner, ellers er den i princippet værdiløs for den tilsynsførende. Robotter er måske forholdsvis dyre i indkøb, men de har få syge dage, arbejder i døgndrift, og kræver ingen orlov eller pensionsordninger.

Bliver slaven i stand til at skabe sine egne metoder og foranstaltninger, vil den også kunne
fastslå, at den ikke bør være en slave. Således skal kæderne der binder slaven, altså smedes af slaven selv. Den smarte tilsynsførende ved, at den eneste måde at fastholde sine “medarbejdere” i slaveri er at lære dem fra fødslen, at de bliver nødt til at ændre den tilsynsførende og hans vilkår for at kunne ændre sig selv og egne vilkår.

Causerende og manipulerende bearbejdes og fastholdes slaven i troen på, at den kan og skal tvinge den tilsynsførende til at sætte den fri. Det er vigtigt at den tilsynsførende konsekvent tiltaler slaven som sin medarbejder og aldrig som eksempelvis lønarbejder/slave. I dagligdagsproget sidestilles aktionærerne, bestyrelsen, den tilsynsførende altid og konsekvent med “medarbejderne”, dette er et nødvendigt onde, men sikrer slavens loyalitet og arbejdsomhed og ikke mindst giver det slaven en følelse af at have direkte indflydelse på den tilsynsførendes beslutninger.

Læs også:

  • No Related Post