I de fleste historiebøger, er james Watts beskrevet som en heroisk opfinder, selve manden bag den industrielle revolution, fakta derimod, lader til at bestride denne status. Der er ingen tvivl om, at Watts var en blandt mange kloge opfindere, der i anden halvdel af det 18 århundrede, arbejde ivrigt på at forbedre dampkraften, men det lader også til, at han efter først at have fået et stort forspring, lykkedes med at bevare det ved hjælp af hans voldsomme udnyttelse af det juridiske system, fremfor at være den mest innovative i sin samtid, som nogle mener han var. Det var ingen ringe hjælp, at Watts ven og forretningspartner, var en særdeles rig mand, industrialisten Mathew Boulton, med stærke veletablerede forbindelser i parlamentet.
I 1764, mens James Watt var ved at reparere en lille Newcomen dampmaskine, opstod idéen til at lade damp expandere og kondensere i en separat kondensator. Han arbejdede uafbrudt de næste par måneder, på at bygge en model af den nye motor. Efter at have have lånt betydelige summer, og forbedret sin motor med en række justeringer, søgte han i 1768 patent på sin idé. De næste 6 måneder blev brugt, på med hårdt arbejde og møjsomt slid, at opnå patent, hvilket blev en realitet i Januar måned, det efterfølgende år. Der foregik stort set ingen produktion i tiden fra den første model blev bygget, og helt frem til 1775. Med hans stenrige forretningspartner, Mathew Boulton i ryggen, sikrede Watt sig parlamentets opbakning og fik forlænget sit patent helt frem til 1800. Kun Edmund Bourke forsøgte at forhindre denne misgerning, ved at slå til lyd for økonomisk frihed og tale dunder mod indførelsen af unødvendige monopoler, men altså til ingen nytte. Boultons forbindelser var for magtfulde, til at lade sig overvinde at simple principper. Da først Watts patent var sikret, og produktionen endeligt sat igang, afsatte Watts hoveddelen af sin tid, til at bekæmpe konkurrende opfindere. I 1782 sikrede Watts sig sit andet patent, et alternativ til Prickards krank, der ifølge Watts helt uretfærdigt var blevet patenteret af opfinderen. Da den suverænt overlegne Hornblower motor blev sat i produktion i 1790erne, gik Boulton og Watts efter ham for fuld styrke, med hele det juridiske system i ryggen. Boulton og Watts udnyttede til fulde deres status til nådesløst at bekæmpe Hornblower og mange andre, og efterfølgende påvirke og ændre den offentlige mening og erindring af forløb og kendsgerninger.
Da Watts patenter endelig løb ud, eksploderede effektiviteten og produktionen af motorer voldsomt, dampenergien fik sit eget liv og blev den ledende årsag til den industrielle revolution. Over en periode på 30 år, blev dampmotorerne forbedret og vigtige opfindelser blev nu produceret og anvendt bredt. Hovedårsagen til alle disse nye opdagelser, var udviklingen af en højtryks dampmotor, noget som have været blokeret af Watts strategiske brug af deres patent. I 1804 blev mange nye forbedringer til dampmaskinerne, som havde ligget gemt af vejen pga. Boulton og Watts patent, og opfinderes frygt for at lide samme skæbne som Jonathan Hornblower, tilgængelige på markedet. Watts brugte sit patent flittigt, som en juridisk hammer, til at smadre ale konkurrenter, men ironisk nok var det patentsystem han brugte mod sine modstandere, også skyld i at hans egne forsøg på at udvikle en overlegen dampmaskine slog fejl. En vigtig begrænsning af den originale Newcomen motor var, at den ikke i tilstrækkelig grad kunne levere en ordentlig rotation, et problem der kunne løses ved brug af en
krank og et svinghjul, en metode patenteret af James Pickard. Watts forsøgte mange gange at opnå en effektiv roterende bevægelse, og nåede til syneladende hver gang til samme konklusion som Pickard, men pga. Pickards patent, blev watts tvunget til at opfinde en anden langt mindre effektiv mekanisk enhed, “Sol og Planet” gearet. Det var først i 1794, efter Pickards patent var udløbet, at Boulton og Watts adopterede det økonomisk og teknisk set, langt overlegne kranksystem.
Hvad skete der med Watts forretningsimperium, efter at hans patenter udløb?
Som man kunne have forventet, begynde mange andre firmaer at producere dampmaskiner, baseret på Watts og Pickards principper, men den hedengangne suveræne motor Hornblower fik nu også muligheden for at genopstå. Det interessante er, at langt de fleste af de nye konkurrenter der skød op, baserede deres produkter på lave omkostninger i produktionen samt en billig salgspris, fremfor en høj kvalitet. Resultatet blev, at Boulton og Watts i mange år fremefter, kunne holde en høj pris samt udvide deres ordrebøger, faktisk ser det ud til at det kun var efter at deres patenter udløb, at Boulton og Watts for alvor begyndte at producere dampmaskiner. Før havde deres aktiviteter hovedsageligt bestået af at uddrive heftige monopolistiske royalties gennem licensering af deres patent. Uafhængige fabrikker producerede de fleste af delene, og Boulton og Watts overså blot samlingen af de enkelte dele, deres kunder havde købt.
Var Watts patenter et altafgørende incitament for det opfindsomme geni, som historiebøgerne fortæller os, eller var hans udnyttelse af det juridiske system til at forhindre konkurrence, en direkte årsag til at den industrielle revolution blev forsinket med 10-20 år? Udstedelsen af patenter til Watts i 1769 og særligt i 1775, forsinkede udbredelsen af dampmaskiner generelt, og al innovation på området blev sat i stå, eller hemmeligholdt, indtil den dag hvor hans Watts patenter udløb. Da Boulton og Watts maskiner var langt mindre effektive end de kunne have været, og deres patenter og monopol, hindrede dem selv og andre i at kunne forbedre idéen, resulterede det naturligvis i en degenerering innovation og må det formodes, samfundets økonomi som helhed. Ser man sagen udfra et økonomisk synspunkt alene er det tydeligt, at Watts på ingen måde havde brug for et så langvarigt patent, det anslås at hans virksomhed allerede i 1783, altså 17 år før hans patent udløb, var “broken even”, altså at man havde indtjent nok til at betale for selve opfindelsen, samt at udbetale et risikojusteret overskud til investor. Hvad end Boulton og Watts tjente de resterende 17 år, var udelukkende ekstra indtjening baseret på effektiviteten af deres monopol, og ikke deres dampmaskiner, et monopol vel og mærke, der lammede markedet for dampmaskiner, og hindrede en samfundsøkonomisk vækst. Havde der ikke været nogen patentbeskyttelse ville Boulton og Watt have været tvunget til at følge en ganske anden forretningsstrategi. De fleste af virksomhedens overskud stammede fra royalties fra brugen af motorer i stedet for fra salg af fremstillede komponenter, og uden patentbeskyttelse kunne virksomheden altså ikke have indsamlet royalties. Et alternativ kunne have været at opfatte fremstillings-og servicevirksomhed som den primære kilde til indtjening, hvilket i den sidste ende alligevel var den politik der blev vedtaget, da udløbsdatoen for patentet til den separate kondensator nærmede sig i slutningen 1790erne.
Boulton og Watt’s uvillighed til at udstede licenser, så andre producenter kunne fremstille alternative løsninger, retarderede uden tvivl den teknologiske udvikling, og samfundet som helhed.
