Danmarks Apotekerforening melder i disse dage om et fald i medicinpriserne på 7%, men ifølge administrerende direktør i Amgros, der står for indkøb af medicin til sygehusene, tegner en samlet opgørelse af medicinpriserne et andet billede. Medicinpriserne Stiger! Mens medicinpriserne falder på det private marked, kompenseres der altså lystigt via behandlingsprisen i det offentlige system, de farmaceutiske virksomheder tjener med andre ord, penge som aldrig før. Især priserne på kræftmedicin oplever en markant stigning, da virksomhederne via deres forskellige medicinpatenter har monopol på at levere eksempelvis kræftmedicin sygehusene, kan de også selv fastsætte priserne på deres produkter, hvilket det danske velfærdssystem lider grusomt under.
Der findes ingen reel konkurrence på kræftbehandlingsområdet, og heller ingenplaner i den borgerlige regering, om at indføre en fri konkurrence på behandlingsområdet generelt. Hvor mange politikkere på Christiansborg, har mon økonomiske intereser i medicinalindustrien? Profitten ligger i medicin, som man har patenteret og har eneret på, og et sundhedssystem som tvinger folk til Chemoterapi (kemikalieterapi, fy for satan), fremfor andre måske sundere behandlingsformer uden medicin. Hvorfor skal vi danskere, med djævlens vold og magt, have tvunget medicin i kæften hele tiden og konstant? Hvorfor er medicin løsningen på alle vores problemer?
Priserne stiger og stiger
I følge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, Dansk Sundhedsinstitut, er udgifterne til medicin herhjemme er de seneste år steget med over 25 pct. Derudover erfarer han, at prisen for nye produkter, der kommer på markedet, hvert år stiger små 10.000 kroner pr. patient pr. Måned. Som følge af udviklingen inden for lægemiddelindustrien har OECD anslået, at medicinudgifter fremover vil stige mere end dobbelt så meget, som bruttonationalproduktet stiger. I alle de vestlige lande vi ynder at sammenligne os med, eksploderer udgifterne til medicin altså grundet virksomhedernes patenter og monopol på medicin. I følge regeringen selv, vil der i 2015 mangle mindst 5.6 milliarder kr. til at dække medicinudgifterne, et problem man har tænkt sig at løse, ved at flytte 20.000 mennesker fra forsørgelsessystemet ud på arbejdsmarkedet, et godt gammeldags national socialistisk forslag. Vores system er ganske enkelt ved at falde fra hinanden, og der skal mere end ny socialistisk regering til at rette op på dette morads. Hverken blandt de røde eller de blå, snakker man om at ophæve medicinpatenter og monopoler, da der blandt begge grupper findes individer der tjener penge på disse tilstande. Hyklere til hobe!
Medicinpatenter fordrejer, hvordan ressourcerne til forskning anvendes, fordi det er mere rentabelt at lindre velfærdssygdomme, end at beskytte de fattige mod malaria, eller at udsætte folk for Chemoterapi fremfor måske at operere eller bruge andre alternative metoder. Trods de negative virkninger, er der mange der stadig forsvarer patenter på medicin, og siger, at de trods alt er nødvendige. På en eller anden vis, må vi sikre at der vil være penge til den farmaceutiske forskning, ellers vil der på sigt ikke blive forsket i nye lægemidler, og det er endnu værre. Da det er så billigt for hvem som helst at kopiere et lægemiddel, det har kostet milliarder af kroner i forskning at fremstille, bliver vi desværre fortsat nødt til, at give de farmaceutiske virksomheder monopol på nye lægemidler, siger fortalerne for medicinpatenter.
Fair nok, men hvem tror du betaler for forskningen i dag?
Godt gættet, det er nemlig dig og mig, som i dag betaler for denne forskning. Staten finansierer den farmaceutiske forskning, ved at betale overpriser for de farmaceutiske virksomheders patenterede medicin. De europæiske stater generelt, tegner sig for hovedparten af regningen på al medicin, takket være den offentlige sygesikrings forskellige systemer. Der findes ikke nogen naturlov der siger, at patenter er den eneste måde at skabe nye lægemidler på. Hvis de forskellige landes stater finansierede forskningen direkte, og gjorde resultaterne frit tilgængelige, vil det være en mindst lige så en rimelig model, som den vi ser i dag, hvor staten i stedet fastholder det private monopol til de farmaceutiske virksomheder. Kaster vi et blik på de farmaceutiske virksomheders regnskaber, kan vi se at de alle bruger omkring 15% af deres indtægter på forskning. De øvrige 85 procent går, i følge deres egne tal, til andre formål.
Spørgsmålet er altså, om patentsystemet virkelig giver os skatteydere, mest mulig forskning for de penge, vi årligt forærer medicinalindustrien, eller om der er plads til forbedringer, når nu de farmaceutiske virksomheder selv indrømmer, at de bruger 85% af pengene til andre formål?
Medicin uden patent bliver billigere
Hvordan vil det påvirke prisen på lægemidler, hvis patenter blev afskaffet? Det spørgsmål, kan vi besvare ved at se på de erfaringer, vi har fra generiske lægemidler fritaget patent. På dette marked har vi allerede en situation, hvor de forskellige (private) producenter af patentbefriede lægemidler, konkurrerer med hinanden, og staten køber af den bedste og billigste. Hvis staten i stedet afsatte 20% af den nuværende medicinregning direkte til forskning, ville den farmaceutiske forskning modtage flere penge end det er tilfældet i dag. Gøres resultaterne frit tilgængelige, giver det de farmaceutiske virksomheder mulighed for, at producere moderne medicin, uden selv at skulle investere i forskning. Da er der ikke længere behov for patenter på medicin. Fra statens synspunkt står kun tilbage, at betale for den faktiske udarbejdelse af præparaterne.
Hvem bestemmer?
Dem der betaler, burde også være dem der bestemmer. Vi borgere betaler for forskning og fremstilling af medicin, som vi siden betaler særdeles dyrt for at kunne benytte os af, skal vi virkelig finde os i det? Vi har hyret politikere til at varetage vores interesser, ikke medicinalindustriens men vi lader til at have en indgroet tro på, at de vil os det bedste, når de tvinger os til Chemoterapi med preparater, de folkevalgte selv har aktier i. Vi kan tage magten tilbage, ved at ophæve patentsystemet, men det bliver bedre endnu. Ved at være blandt de første lande i verden der ophæver patenterne, giver vi i virkeligheden vores virksomheder helt fantastiske muligheder for udkonkurrere de store udenlandske virksomheder, der i mange år endnu skal kæmpe med et tungt, omkostningsfuldt og besværgeligt patentsystem.
Ved at ophæve patentsystemet ville vi frigøre enorme summer, vi under en rød regering kunne omfordele til mere forskning eller under en borgerlig, kunne bruge til at sænke skatterne yderligere. Det er dig og mig der bestemmer, skulle vi ikke smøge ærmerne op og komme igang?
