Intet væsen kan sige at eje en tanke eller en idé, vi er alle en del af almenvellet, virksomheder som individer, og spørgsmålet må være, om den måde vi hidtil har indrettet os på, er i stand til at tilfredstille begge “grupper”. De penge vi bruger på patenter, er penge vi kunne have brugt på viderudvikling, lavere priser på produkter, eller i sidste ende gladere investorer. Det er logisk, at vi ikke får nogen med på tanken om, at patenter også er med til at skabe monopoler og karteller, da mange af de “sunde” virksomheder der trives i dag, alle lever fedt af netop dette.

Vi ønsker alle, at vores virksomheder trives, og tjener masser af penge til deres investorer, dig og mig eksempelvis, og som borgere nyder vi tanken om en lav skat og høj service, hvorfor ikke kigge på patenterne og se, om der er noget at hente for os alle sammen? Vi er ikke dumme i Skandinavien, vi har masser af hjerne kapacitet, hvorfor frygte reel fri konkurrence og opfindsomhed? Fremtiden tilhører dem der skaber den, siger nogle pirater, hvorfor ikke hjælpe os med at bygge den? – Nuvel, hvis du er en af de suckere der sætter en ære i, at betale for bankernes forræderiske adfærd via din skat/inflation, så er du i din ret.

I vores nuværende politiske system, vil en total afskaffelse af patenter være urealistisk, hvor meget en personage som jeg så måtte ønske det. Jeg mener dog, at det er helt realistisk, og i vi vores fælles interesse, at begrænse længden af patenter til 5-10 år, det giver os en lille buffer til break-even, og samtidigt en pisk til vores udviklingsafdelinger, just in case…

Grundlæggerne af den amerikanske republik diskuterede netop dette intensivt, og deres konklusion var, at jo kortere patenter varede, jo sundere var deres samfund. Dette er ikke nogen helt dårlig tanke syntes jeg!

Vi pirater bliver ofte betegnet som enten kommunister eller kapitalister, men vi bliver dem der sætter markedet og individet fri – Skal i kalde os noget, så kald os Utopister;)

I Piratpartiet er vi aktivt igang med at bygge, hvad vi opfatter som en bedre fremtid, vores styrke består blandt andet i vores evne til at arbejde sammen om komplekse emner. Jeg vil opfordre læseren til at arbejde konstruktivt med os i fremtiden, enten som aktivt medlem, som økonomisk eller moralsk støtte, men fremfor alt, ved at tænke selvstændigt og skabe din egen virkelighed, uafhængig af Staten.

bliv_medlem

Læs også: