sRHB3

Som jeg har nævnt før, har Den Europæiske Union, USA, Japan, Canada, Sydkorea, Australien samt et par andre lande siden foråret 2008, været i mere eller mindre hemmelige forhandlinger om en fælles traktat (ACTA), med henblik på at håndtere handlen med kopi-varer, samt at håndhæve loven om ophavsret. Den sidste runde af forhandlingerne, blev i sidste uge i al hemmelighed afholdt i Sydkorea, hvor ministrene udelukkende koncentrerede sig om håndhævelsen af såkaldte “intellektuelle ejendomsrettigheder” på internettet.

ACTA traktaten er den mest vidgående omgåelse af vores demokrati vi har set hidtil, og det er altså nu tydeligt, at der vil komme til at ske store markante ændringer i vores brug af internettet fremover, med mindre Europas befolkning nu går på barrikaderne; politikerne har for længst spillet fallit.

crappynappynopeI modsætning til hvad vi var blevet lovet af Europa-Kommissionen, er ACTA-traktaten et aktivt forsøg på at hindre almindelige borgeres aktiviteter på internettet, navnligt udvekslingen af værker i ikke-kommercielle sammenhænge. Naturligvis stammer denne traktat, fra Hollywoods Copyright-ayatollaher, men med det forestående kollaps af den amerikanske dollar (Påske næste år;), er det nemt at se hvad Obama administration får ud af at indgå konsensus her, at danske politikere er villige til at sælge danske virksomheder til Amerika, er mig ubegribeligt.

ACTA-traktaten indfører de mest ekstremistiske udgaver af anti-pirat lovgivning vi nogensinde har set præsenteret før. Ja, præsenteret og præsenteret, dokumenterne blev som vanen tro, lækket af frie individer med en sans for karma. Jeg skal forsøge kort at ridse op, de punkter der lader til med sikkerhed at blive virkelighed:

  • Internetudbydere skal holdes til ansvar for, hvad der går gennem deres net, hvilket svarer til at holde postbudet ansvarlig for indholdet af et brev!
  • Internetudbyderne skal forpligtes til at overvåge alle online-aktiviteter, finde og blokere ophavsretskrænkelser på internettet. Dette betyder at interudbyderne skal udvikle filtre og overvågningssystemer, så de kan optræde som et privatejet internetpoliti, fnis? Bemærk også, at pædofile og distributører af børneporno igen går fri.
  • Mennesker der deler ophavsretsbeskyttet materiale skal opspores, idømmes bøder og ved gentagne overtrædelser kobles af internettet, det vi også kender som Three Strikes, eller gradueret respons.
  • Omgåelse af DRM vil blive forbudt. Altså, med andre ord slut med at se film på Ubuntu, eller at sikkerhedskopiere dine DVDer, men der har været talt om at gå så langt som at forbyde programmer som adblock, der fjerner reklamer fra browseren, samt at indføre regler omkring optagelser af TV-udsendelser, så man sikrer sig at folk ikke skipper forbi……reklamerne.
  • Sidst men ikke mindst, er det planen at scanne alle passagerers bagage for materiale der krænker USAs påståede intellektuelle rettigheder, dvs iPods, computere osv skal scannes hvergang en borger krydser en grænse. Var det mon i den forbindelse, at Justitsminister Brian Mikkelsen og Transportminister Lars Barfoed den 3. November mødtes med den amerikanske Secretary of Homeland Security, Janet Napolitano?

Er det rimeligt at vi forærer USA retten til internettet, skal man kunne sige at internettet er ejet af Hollywood, eller tilhører internettet menneskeden? Jeg er ikke i tvivl, fuckes der med vores internets, bliver der ballade, men hvorfor ikke undgå uden debat at lade os blive slaver af USAs fundamentalistiske intellektuelle rettighedsøkonomi, og kræve vores ret allerede i dag?

Læs også: