Lille Lars forveksler igen Socialisme og Demokrati med frihed, nu vil han have os til at tage den amerikanske drøm til os, og gøre den til den danske drøm, men har manden nogen som helst idé om hvad han taler om? Er talen bare et forsøg på at virke visionær ved at pege mod en “bedre” fremtid, eller er den et tegn på, at også den danske Regering har tænkt sig at følge Obama administrationen ud over kanten, og hele vejen til armagedeon. En ting er både sikkert og vist, lille Lars repræsenterer stort set alt hvad den amerikanske drøm IKKE er.
Den amerikanske drøm betragtes af de fleste danskere udfra deres politiske standpunkt. Ofte opfattes drømmen som et simpelt get rich fast scheme, en samfundsorden hvor enhver er deres egen lykkedes smed, andre opfatter drømmen som idéen om at folk der arbejder hårdt belønnes for deres flid, at drømmen præsenterer muligheder for alle, uanset deres sociale baggrund, et samfund hvor slaver kan ende med at blive præsidenter. Atter andre, opfatter den amerikanske drøm, som et imperialistisk projekt, skabt af skydeglade magtliderlige republikanere, der kun ønsker det værste for deres medmennesker.
Den Amerikanske drøm stammer fra Europa –
Historien om Kardinal Nicolaus Cusanus
Det er vigtigt at forstå, at USA blev etableret af europæere, specifikt som en europæisk kultur, og altså ikke af en flok skydegale texanere:/ – Den amerikanske drøm blev skabt af europæere, og har siden middelalderen haft en meget speciel rolle i verdenshistorien.
Ideen om et USA, den nye verden, stammede fra en kardinal fra det 15. århundrede, ved navn Nicholas af Cusa, der på det tidspunkt havde indset, at situationen i Europa var ved at blive håbløs, og at den Europæiske kultur, var i fare for at degenere.
Nicholas af Cusa var kendt for sine dybt mystiske skrifter om kristendommen, især om muligheden for at lære Gud at kende, via det guddommelige menneskelige sind, og ikke ved hjælp af simpel menneskelig lærdom, altså lærdes uvidenhed. Han blev af flere mistænkt for at være “hedning”, men hans skrifter blev aldrig officielt beskyldt for at være kætteriske.
Nicholas ansås af de fleste for at være et videnskabeligt geni forud for sin tid. Nicolaus Copernicus, Galileo Galilei og Giordano Bruno kendte alle til Cusas skrifter. Han forsøgte også at reformere det hellige romerske imperium, ved at opfinde en ny metode til at vælge de romerske kejsere. Han forslag blev aldrig vedtaget af kirken, men hans metode var stort set den samme, som i dag kendes som Borda-optælling, og som bruges i mange akademiske institutioner i sin originale form.
Cusas mislykkede forsøg på en reform, og senere hans frustrationer over, at de store intentioner han mente fandtes for Rådet i Firenze var blevet saboteret, kom han frem til den konklusion, at hvis man i Europa ønskede at bevare sin kultur og selvstændighed, ville man blive nødt til at overveje muligheden for at rejse over de store oceaner, for at skabe kontakt med andre dele af verden.
Formålet var, at bringe de bedste elementer af den europæiske civilisation med sig, for at dels at bidrage til de kontinenter man slog sig ned på, men også for at sikre at den europæiske kultur ikke gik til grunde i korruption og grådighed, og således var filosofien, at ved at forsvare den europæiske civilisations opblomstring på disse andre kontinenter, ville denne kultur en dag ville strømme tilbage til Europa, og tippe magtbalancen, således at Europa selv kunne frigøre sig fra imperiet.
Der var mange forsøg på at leve denne drøm ud, Christopher Columbus blev så inspireret, at han forsøgte på sin første rejse i 1492, men den habsburgske kontrol af Spanien og Portugal, betød, at forsøget på at udvikle civilisation i Central-og Sydamerika blev bragt i fare af denne indflydelse. Vi skal helt frem til det 17. århundrede, og kolonisering af Massachusetts, før Niklaus af Cusas gamle drøm blev gennemført.
Koloniseringen af Amerika, arven fra Cusa
Menneskerne med kurs mod Boston ombord på Mayflower, samt dem der ankom til Massachusetts Bay-kolonien, kom ikke kun fra England, men fra alle mulige dele af Europa. De havde det tilfælles, at de anså kampen om Europas frihed som en håbløs tabt sag, at korruption i Europa var blevet så stor, at det ikke længere var muligt at løse problemet indefra.
De krydsede havet, præcis som de var blevet anbefalet af kardinal Nicholas af Cusa, og med sig bragte de det bedste fra deres civilisation, samt et brændende håb om i den nye verden, at kunne skabe en uafhængig nation, fri fra det engelske imperiums grumme svøbe.
I Massachusetts opstod den første reelle udfordrer til det imperialistiske monetære system, en helt ny alternativ måde at skabe finansiering på, et kredit system ganske enkelt. Systemet blev kaldt for Scrip, og blev af Benjamin Franklin omtalt som et papir-penge system, der er karakteristisk for den amerikanske forfatning.
Det er særdeles interresant, at den amerikanske forfatning slet ikke tolererer et monetært system af den type vi kender fra the Federal Reserve System, et system som i øvrigt er at betragte som højforræderi fordi det ødelagde kreditsystemet, og gjort amerikanerne til genstand for samme internationale monetære system som europæerne.
Monetær- vs Kreditsystem
httpvh://www.youtube.com/watch?v=n23k51HW8yM
httpvh://www.youtube.com/watch?v=zkKXcVWvK6s
Det amerikanske system er et kreditsystem, som defineret i deres forfatning. Kun staten har tilladelse til at udstede og cirkulere penge, internt i den lokale økonomi, eller mellem nationer, gæld kan altså kun stiftes af staten, og staten ville hvis den fulgte sin egen forfatning, aldrig kunne ende med gæld til private internationale monetære institutioner, sådan som det er tilfældet i dag.
Det britiske imperialistiske monetære system derimod, er baseret på internationale finansielle interesser, og ikke nationalstaters interesser. Vi kender til systemet under navnet “fri handel”, men der er dog langt fra tale om fri handel i den forstand, at alle kan handle med alle på lige vilkår, men som i betydningen “fri” for statslige tilsyn, og kommunale hensyn, altså en slags verdensregering af private finansielle interesser, der fungerer som et konsortium af monetaristiske interesser.
Magtgrundlaget for dette konsortium, som for al anden europæisk imperialisme, er baseret på kontrollen over penge, fremfor som det var tilfældet for tidligere kultures imperier, baseret på kontrol over landområder. Det britiske imperium, er intet andet end det. Det er ikke et imperium regeret af befolkningen i Storbritanien, men et internationalt konsortium af fælles interesser, hvis kontrol over pengene, bliver brug til at kontrollere nationer.
Det var dette fænomen Nicholas af Cusa ønskede at frigøre sine medmennesker fra, det var grunden til at man grundlagde USA til at begynde med, og det var også denne kamp Abraham Lincoln levede for, og som han og 2 andre amerikanske præsidenter blev myrdet for.
Frihed, er fraværet af tvang, samt muligheden for at vælge intelligent
Det der gør den amerikanske drøm så forskellig fra den danske demokratiske/socialistiske drøm er, netop arven fra Nicholas af Cusa og de fire stiftere af den amerikanske forfatning.
Vi er en del af den samme kulturelle baggrund, men den amerikanske styreform er fundamentalt anderledes end vores, en forskel der skal findes i det faktum, at amerikanere ikke accepterer den oligarkiske opfattelse af samfundet, som er så karakteristisk for Europa.
I USA kræver man et frit samfund, som er baseret på karakteren af den enkelte. På mange måder repræsenterer USA, det bedste af den europæiske kultur, bare befriet for vores afhængighed og respekt for olikarkerne. Amerikanerne tror ganske enkelt ikke på idéen om en oligarkisk social klasse der bør tilbedes, og det er den grundlæggende forskel, at amerikanerne i dag har valgt at forlade dydens smalle sti, og forkaste deres forfatningen, har vi i Europa således al mulig grund til at begræde, da det er et udtryk for, at vores feudalherrer, er ved at vinde indpas i den nye verden.
I disse dage, bliver USA med Obama ved roret, destrueret indefra, og den amerikanske drøm om suverænitet og selvstændighed, om frigørelsen af mennesket fra staten, bliver endegyldigt begravet i dynger af gæld.
Den danske drøm?
Jeg tvivler kraftigt på, at det er det lille Lars mener når han taler om den danske drøm, er at vi skal frigøre os fra oligarkerne, afskaffe det monetære system, samt begynde at holde vores politikere ansvarlige og tør man sige, afskaffe monarkiet?
Der er brug for folk der tør drømme, og drømme stort, men vi frigør ikke den danske kultur, ved at indføre mere og mere overvågning, censur og straf, ved at nægte folk adgang til vores fælles kulturarv, ved at beskatte viden og kunst eller ved at indføre “Fri-handelsaftaler” med andre lande, der gør det kriminelt at dele kultur og viden, uden hverken at informere eller spørge sin befolkning.
Lille Lars repræsenterer nøjagtigt det, Nicholas af Cusa forsøgte at befri europæerne fra, et samfund styret fra toppen af et finansielt oligarki, hvilket utvivlsomt er i harmoni med hvad lille Lars opfatter som frihed, nemlig hans frihed, på bekostning af din og min.
Den danske drøm, bør efter min mening bestå i at frigøre nationen, fra imperiets tunge åg. At tage ansvaret for vore egne liv, afskaffe det monetære system og begynde at tænke mere kommunalt. Hvis vi skal have nogen som helst fremtid som nation, er vi nødt til at begynde at uddanne flere videnskabsfolk og kunstnere, fremfor at udelukkende at koncentrere os om at tilvænne børn til et langt liv i kø.
Danmark kan blive blandt fremtidens førende nationer, hvis vi slipper vores kultur og viden fri, hvis vi investerer i tiltag der rent faktisk bidrager med reel værdi for samfundet, fremfor at smide bank og vækstpakker i tilsyneladende bundløse huller. Alle de penge vi har foræret til vores engelske overlords bare de sidste to år, kunne have revolutioneret vores nation, skaffet fri transport, god mad til de ældre, ordentlig behandling på sygehuse etc. Men det er ikke for sent.
Vi kan gøre en ende på det lige nu hvis vi vil, vi kan ophæve monopolerne og patenterne, vi kan ende krigen i afghanistan, vi kan tilpasse ophavsretten så den gavner almenvellet, fremfor den virksomhederne, vi kan lære vores børn at udnytte deres kulturarv, vores kulturs kunst, viden og tradition, til at føre dette vores land ind i fremtiden, og hvem ved, måske en dag plante et piratpartiflag på Mars:)
