httpvhd://www.youtube.com/watch?v=KMWWeS-j43A
Vi skaber vores egen virkelighed, og vi er personligt ansvarlig for det liv og de oplevelser vi har.
Alt hvad du har i dit liv lige nu, er noget du selv har skabt, og alt hvad der foregår i verden lige nu, har vi skabt i fællesskab. Livet er som en tur i en karrusel, eller et pokerspil; andre har skabt forudsætningerne eller reglerne, og følelsen af tryghed der opstår ved at følge dem, fører til afmagt og apati.
Held er ikke en del af spillet, du bestemmer som sagt ikke altid dit udgangspunkt eller dine kort, men så snart spillet begynder, er det udelukkende dine valg og måde at spille på, der afgør om du vinder eller taber. Det handler om dygtighed, intuition og erfaring, at kunne være fleksibel og kunne tilpasse sig.
Tricket er at lade som om spillet er virkeligt, tage det alvorligt og spille fuldt ud, protestere mod krigene, ubarmhjertige menneskesyn, og modvinden på cykelstierne, sæt dig igennem og kom ihu, at du har magten til at ændre spillet hvis du virkelig vil, men lader du først frygten gribe dig, overlader du initiativet til modstanderen og lader hans taktik dominere.
Du er altid alene…
Den største frygt de fleste mennesker har, er erkendelsen af, at de er alene; men vi er alle sammen alene. Vi fødes og dør, lider og sørger alene, ingen andre kan gøre det for os. Du er alene, fordi du er en del af en helhed. Du er alene, fordi du på trods af hvor meget du så end forsøger, aldrig virkelig kan ændre en anden suveræn sjæl. Du er alene, fordi i denne virkelighed, er du den eneste der kan have en varig effekt på dit liv.
For at undgå at omfavne tilstanden ensomhed, melder vi os under faner, i kirker, politiske partier, alt sammen for ikke at føle os alene, i troen på at det gør os stærkere…
Vi skaber krige mod alt hvad der ikke kan beskattes, narko, porno og bander. Vi protestere i hobe. Vi er konstant i gang med hundredetusinde forskellige projekter med ligeså mange mennesker. Vi slår hårdt ned på folk i vores grupper, der måtte vise tegn på selvstændig tænkning, eller ikke anerkendte visioner. Konstant måler vi andre menneskers meninger om os, hvordan vi klarer os i en given debat, eller hvilken form for “indflydelse” vi selv tror vi har.
Hvorfor føler vi os så magtesløse alene, og lader vi vores frygt holde os tilbage, når historien om og om har vist os, at det er fra den enkelte at forandringerne kommer, den enlige stemme på bjerget, som lader de stenen falde fra sin hånd og starte lavinen af forandring?
Du kan ikke dø
Denne rejse er den mest individuelle i et menneskes liv. Du bestemmer selv tidsplanen, du vælger selv hvordan du bekæmper den modstand du møder på din vej. Vejen til “oplysthed” indebærer ikke at kontrollere andre, men snarere med omhu at udvælge de tanker, der har den bedste indflydelse på hvordan dit liv udfolder sig. Det er hemmeligheden hvis nogen, et simpelt skift af fokus fra en virkelighed, der manifesterer begrænsninger, til en der manifesterer friheder.
Der er alligevel ikke noget at være bange for, livet er kun et spil, dør du må du enten vente til det bliver din tur igen, eller tilbringe en evighed som ren ånd. Det fleste mennesker der har været på LSD eller lignende har opdaget, at det vi kalder for livet, er en subjektiv oplevelse der er helt unik for den enkelte, men hvis du har et problem med dette udsagn så tag og kig på hvordan du lever dit liv.
Hvis dette liv er det eneste du har, hvorfor så tilbringe det med at være vred, angst og elendig hele tiden?
