Kultur

junkie

Fildeling dræber!

On 28. oktober 2009, in Kultur, by Erik
0

døende fildeler

I en just offentliggjort analyse fra Damernes Magasin, bliver det endeligt slået fast med syvtommersøm, hvad vi alle gik rundt og frygtede, at ureguleret adgang til kultur og information er sundhedsskadeligt. Desværre peges der i analysen fra Damernes Magasins på, at især tilgangen og håndteringen af informationer og kultur, ofte leder til livstruende sygdomme.

Fildeling derimod slår analysen fast, er med hundredetusinde procents sikkerhed livsfarligt! Hver gang du forbruger og særligt deler kultur eller information, bringer det dig altså tættere på døden.

Omgang med loven om ophavsret er forbundet med alle de farligste sygdomme vi kender til. For eksempel kan nævnes, at patienter på danske hospitaler har fri adgang til både internet og fjernsyn, dette uanset om de betaler licens. Desuden peger alt på, at jo mere information og kultur patienterne tilgår, jo mere syge bliver de, og effekten er kumulativ!

“Vi har fundet ud af at blive enige om at finde frem til, at en ikke bare en utilstedelig og lemfældig omgang med informationer er sundhedsskadelig, men når det gælder særligt fildeling på det der satans internet, ja så er altså dødeligt!” – udtaler en ophidset Hr. Schwann, Førstemand i Damernes Magasin.

Påstandene i analysen, bakkes op af en bred vifte af specifikke statistikker, designet til lejligheden:

  • 99,9% af alle mennesker, der dør af kræft har haft et forbrug af kultur og information.
  • 99,3% af alle pædofile og deres sympatisører har haft et forbrug af kultur og information.
  • 96,7% af de mennesker, der er har været involveret i ulykker, forbrugte i en eller anden omfang kultur op til 6 dage forud for ulykken.
  • 94,3% af kriminelle unge kommer fra hjem, der ofte forbruger kultur.
Førstemand i Damernes Magasin, Hr. Schwann.

Førstemand i Damernes Magasin, Hr. Schwann.

Hr. Schwann udtaler – “Mere end 98 procent af dømte alle dømte forbrydere i danmark er forbrugere af kultur og information, og har på et eller andet tidspunkt i deres liv, nydt godt at ophavsretsmæssigt materiale, uden at have betalt for det.”

Hr. Scwann fortsætter arrigt “Blandt de elever i danske skoler der scorer under gennemsnittet, kommer langt de fleste fra hjem, der i mere eller mindre omfang er forbrugere af kultur og information. Omtrent halvdelen af denne gruppe, har sendt filer til bekendte, eller deltlinks på det der satans internet.”

Damernes Magasin har også undersøgt primitive stammesamfund, der ikke benytter sig af fildeling, og har her fundet at disse ikke fildelende samfund udviste en særdeles lav forekomst af cancer, HIV, leverbetændelse og H1N1.

Men der er også de langsigtede virkninger af at forbruge information og kultur. Blandt alle mennesker der er født før attenhundrede hvidkål, og som senere har delt eller forbrugt kultur, har Damernes Magasin fundet en dødeligheds procent på 100!

Denne mand videresendte et link til en artikel i dagbladet Information.

Denne mand videresendte et link til en artikel i dagbladet Information.

Fildeling,og forbrug af kultur generelt, har også vist sig at være påfaldende vanedannende. Emner frataget internetadgang, var på randen af selvmord efter bare to dage. Forbrug og deling af kultur betragtes derfor som en “gateway”, der forfører brugeren til at benytte sig af “hårdere” elementer såsom, videresendelse af e-mails, sms, og i værste fald decideret fildeling.

“De fleste fildelere er fuldstændig mere eller mindre ude af stand til at skelne mellem væsentligt indhold og meningsløs statistisk causeren.” – udtaler en skeptisk Hr. Schwann.

I lyset af disse skræmmende statistikker har tænketanken, “Kæææmpe tanke tik tak tænketank – alle var til sidste enige om navnet”, peget på følgende løsningsmodeller for problemet med forbrug og deling af kultur:

  • Et generelt forbud mod forbrug af kultur for mindreårige.
  • En landsdækkende “Just Say No to Culture”-kampagne.
  • Dummebøde i form af en afgift til personager der insisterer på at forbruge kultur. Vi kunne passende kalde dette for en multimedieskat.
  • Etablering af “kultur-fri” zoner.
  • Finde nogle midler fra en eller anden gruppe, der alligevel ikke kan finde ud af at hvad de vil, og så oprette nogle landsdækkende afvænningscentre.
  • Fildelere der på trods af at have modtaget en diagnose stadig fortsætter deres utilstædelige deling af information, bør fremefter nægtes adgang til sundhedsvæsenet.
Tagged with:
 
et1

…og så lige lidt mere anamor et eller andet

On 18. oktober 2009, in Kultur, by Erik
0
Hermed et eksempel fra den kommercielle verden…
I Melbourne har de i  Eureka Tower Carpark været særdeles kreative. Kunstneren Axel Peemoeller har skabt disse 3D-tegninger, der kan aflæses perfekt, når man står eller kører det rette sted.
Projektet vundet flere internationale designpriser.
et1
et2
et3
et4
et5
Tagged with:
 
cool6

The Sidewalk Chalk Guy & Marie Antoinette

On 16. oktober 2009, in Kultur, by Erik
0

Nåh ja, så blev jeg efter sidste indlæg punket af en arty fart ven, der mente jeg burde have nævnt “The Sidewalk Chalk Guy”, Julian Beever.

Julian Beever er en engelsk kunstner, der er mest berømt for at tegne med kridt på fortove rundt omkring. Hans værker skabes ved hjælp af en særlig teknik, der går ud på at forvrænge projektionen eller perspektivet, hvilket skaber en illusion om tre dimensioner, når værket ses fra en bestemt vinkel.

artt12

artt13

Det tidligst kendte eksempel på denne teknik kender vi fra værket “Leonardo’s Øje“, af Leonardo da Vinci.

httpv://www.youtube.com/watch?v=8owCtUTaMd0

Hvilket minder mig om, at dagen i dag, d. 16. oktober, er dagen hvor den franske dronning Marie-Antoinette, 1793, blev fundet skyldig i forræderi og guillotineret i Paris.

Nåh, tilbage til The Sidewalk Chalk Guy!

cool1

cool2

cool3

cool4

cool6

chalk1

chalk2

chalk3

chalk4

chalk5

artt3

artt5

artt6

artt8

artt9

artt10

artt11

Tagged with:
 
invisibleman

Liu Bolin – Den usynlige kunstner

On 15. oktober 2009, in Kultur, by Erik
0

Glem alt om kameratricks, photoshop and what not…

35-årige Liu Bolin, fra Shandong, Kina, sætter en ære i at camouflere sig selv i alle omgivelser, uanset hvor svært håbløs opgaven måtte virke.

ATT00154

Liu arbejder på et enkelt billede i op til 10 timer ad gangen, for at sikre at hans figur smelter perfekt sammen med omgivelserne, så perfekt at forbipasserende ofte ikke engang er klar over hans tilstedeværelse, indtil han rør på sig.

I følge Liu Bolin, er hans kunst en protest mod den kinesiske regeringens aktioner mod kunstnere, der blandt andet resulterede i myndighederne planerede arealet omkring hans atelier og fortrængeBolin og omkring hundrede andre kunstnere fra deres hjem. Liu Bolins værker handler  ikke om at tilpasse sig det moderne samfund, men er en slags usynlig protest mod de kinesiske myndigheder.

cannon1

Disse fotos kan måske synes lidt underlige, men de fortæller en meget interessant historie. Det er en historie om en mand kæmper mod overmagten med maling.

Bolin’s serie “Hiding in the City”, er et kreativt sæt fotografier, der skildrer kunstneren i forskellige scener, med fuldt påklædt krop malet så den matcher baggrunden nøjagtigt. Serien er et direkte resultat af Bolins erfaringer med de kinesiske myndigheder og er en kreativ reaktion på forfølgelsen af kunstnere i Kina.

Projektet har også til formål at skildre oprøret mod samfunds “systemet”-et system, der fik Bolin til at føle, at han ikke rigtig passer ind noget sted.

Du kan købe Liu Bolins kunst her.

real-invisible-man12

real-invisible-man

real-invisible-man10

real-invisible-man11

real-invisible-man5

real-invisible-man9

ATT00151

ATT00157

ATT00160

ATT00163

ATT00172

ATT00175

ATT00181

invisibleman

Tagged with:
 
piratebay10293812093812093

Ophavsretsmafiaen slår til i Finland

On 15. oktober 2009, in Kultur, by Erik
0

piratebay10293812093812093Hollywoods hær af løsslupne ågeriske advokater, har nu slået til i Finland, denne gang mod en intetanende mand på 34 år – Erstatningskravet lyder på 3,6 mio Euro, eller lige under 27 mio KR! Dette til trods for, at der ikke findes et eneste konkret bevis, for nogen specifikke overtrædelser, andet end et “højt” forbrug af båndbredde.

Mafiaen der denne gang ligger navn til de håbløse anklager, er den finske anti-piratgruppe CIAPC (Copyright Information & Anti-Piracy Centre), der arbejder på vegne af Teosto (en performance rettigheds organisation, som opkræver afgifter på vegne af sangskrivere og komponister i Finland), og så selvfølgelig vores gode venner fra IFPI.

Sagen, der i øvrigt stammer tilbage fra 2007, er rettet mod operatøren af et knudepunkt kendt som BAWD Rinkeli; operatøren siger selv, at han bare satte en server op for at chatte med sine venner, og benægter at ikke ophavsretsligt beskyttet materiale nogensinde skulle have passeret gennem hans hub.

Anti-piratkoncernen har da heller ikke været i stand til at fremlægge beviser om ulovligheder foretaget via denne hub, hvilket sætter deres “aktion” i et lidt underligt lys, for med erstatningskrav på 27 mio Kr., kan formålet vist næppe være andet end at ødelægge livet for den tiltalte, således at han vil tjene som skræk og advarsel for andre.

I stedet har CIAPC peget på mandens “store” forbrug af båndbredde på hans private bredbåndsforbindelse som “bevis” for hans overtrædelse. Tiltaltes påståede udnyttelse af båndbredden var på hele, og hold nu godt fast! -  1 Mbit / s! Enhver der har kørt sine egne hubs ved, at man nemt kommer til at overstige et sådan forbrug, 1 Mbit / s er i princippet let at opnå, ved almindelig sociale kommunikation, på eksempelvis facebook.

At skabe et netværk, er ikke det samme som at bryde loven om ophavsret. Operatøren af en hub, går det muligt for brugerne af netværket, at oprette mapper og dele indholdet af disse mapper, med hvem de måtte ønske det. Selv hvis der havde været en trafik af “ulovlige” værker et sted i dette netværk, burde ansvaret aldrig kunne hvile på operatøren, men udelukkende på den bruger, der har delt et ulovligt værk.

Ingen burde kunne kræve erstatning for, hvad andre har gjort.

Tagged with:
 

HannaDe fleste kender efterhånden til The Pirate Bay, du ved den internettjeneste der om nogen hader og afskyr al form for menneskelig kreativitet.  Organisationen der står bag underholdningsindustriens død, og som hver dag forårsager at hundrede, nej tusindvis af musikere mister deres levebrød.

Nu har The Pirate Bay leveret et nyt angreb på ophavsretmafiaen, denne gang i form af noget så afskyeligt som en udgivelse af en spillefilm på CC-licens, men hold på hat og briller, for vanviddet stopper ikke her, næh nej. For at føje spot til skade, viser det sig at den unge dame der står bag filmen, har finansieret filmen via et privat lån! Nu er vi altså kommet så langt i vores lille nationalsocialistiske norden, at unge mennesker tager ansvar for eget liv, og helt åbenlyst og frækt, vælger oligarkiske filminstitutter fra! – Fy for den lede…

Generelt får BitTorrent og P2P tjenester skyld for at være fyldt med ophavsretsligt beskyttet materiale, som deles af skruppelløse teenagere uden tilladelse fra ophavsretshaverne. Hvad der ikke tales så meget om, er den store mængde af materiale der er tilbydes af kunstnere, der frigiver deres værker i det offentlige rum, enten for at få så mange nye kunder som muligt eller for at bidrage til almenvellet generelt, og så er der den sidste gruppe, for hvem det handler om at spare penge pådistribution

Til den gruppe hører Hanna Sköld.

Tilbage i efteråret 2007 lykkedes det hende at overbevise en bank om at låne hende 10.000 € til at producere Nasty Old People, en aftalte der faldt på plads med banken kun to uger før optagelserne begyndte. Det der gør lige netop hendes historie så speciel er, at hun besluttede at frigive “Nasty Old People” på det svenske BitTorrent-tracker site The Pirate Bay under en Creative Commons licens – den første produktion af sin art i Sverige – så filmen nu kan ses af alle.

httpvh://www.youtube.com/watch?v=TuNFFM-4MNA

Filmen kan downloades gratis fra The Pirate Bay og alle kan, og har lov til, at remixe og distribuere den. At filmen er gratis, betyder dog ikke at Hanna så slipper for at tilbagebetale sit lån, og hun tager med kyshånd imod donationer fra folk der kan lide filmen eller som blot ønsker at se hende skabe flere film i fremtiden.
Hvis du kan lide filmen, og du har en ekstra dollar på lommen, så tøv ikke med at yde et lille bidrag.

Tagged with:
 

Potlatch, wtf er det?

On 30. september 2009, in Filosofi, Kultur, by Erik
2

I mit forrige indlæg talte jeg om en cerimoni ved navn Potlatch, hermed følger en forklaring af dette begreb.

httpv://www.youtube.com/watch?v=y3TnxU7ncUc

En Potlatch, er en festival-ceremoni der praktiseres af Indianere langs den Nordamerikanske Nordvestkyst, samt den canadiske provins British Columbia. Ordet stammer oprindeligt fra Chinook, der betyder “at give væk” eller “en gave”. Potlatchen er en vital del af de indfødte kulturer på den amerikanske nordkyst, og har gik gennem historien været udsat for strenge forbud fra både canadiske og amerikanske regeringer. Vi skal helt frem til 1951 før forbuddet mod at afholde Potlatch, blev afskaffet.

Potlatchen bruges ofte i forbindelse med fejringen af fødsler, rituelle passager, bryllupper, begravelser, navngivninger, og hyldester af de afdøde, selv om ritualerne adskiller sig blandt de indfødte nationer, vil Potlatch normalt altid omfatter en fest med musik, dans, teatralske og spirituelle ceremonier. De mest hellige ceremonier, finder sted om vinteren. Cermonierne afvikles altid af en familie, eller af den ældste leder, der beværter gæsterne i  familiens hus, en stor fest til gæsternes ære. Selvom forskellige begivenheder finder sted i løbet af en Potlatch, er det altoverskyggende formål med cerimonien, at re-distribuere de enkelte stammer og familiers overflod og rigdom. Alle er således gensidigt afhængige af hinandens produktion, og der udveksles med stolthed rigdom og gaver, såsom tørrede fødevarer, sukker, mel eller andre materielle ting, og nogle også gange pengene hvis det er det der er mest brug for.

Der findes mange andre årsager til at afholde de spirituelle Potlatch ceremonier, og det er langt fra altid udvekslingen af materielle værdier der udgør omdrejningspunktet, men ofte ikke-materielle ting som sange, danse og anden kultur. For nogle grupper, er udførelsen af teater-danse der afspejler værtstammens ‘genealogi og kulturelle rigdom, et af de vigtigste elementer af Potlatchen. Mange af disse danse udgør samtidigt hellige ceremonier, udviklet af religiøse hemmelige samfund indenfor stammerne, danse der portrætterer familien eller stammens oprindelse fra et overnaturligt plan.

Hierarkiske relationer indenfor og mellem klaner, landsbyer, og nationer, opretholdes og styrkes gennem distribution, eller undertiden også ved destruktion af rigdom, under danseforestillinger, og andre ceremonier. En given families status, øges ikke ved at være den familie der ejer flest ressourcer, men ved at være den der distribuerer de fleste sine ressourcer. Værterne af en Potlatch, demonstrerer således deres rigdom og status gennem uddelingen varer.

httpv://www.youtube.com/watch?v=eaX0E5xcXGw

Omfordelingen af værdier har før været prøvet på nationalt plan, fuldkommen uden skyggen af success. Man har indført socialistiske regeringer i håbet om, at de af sig selv ville udvikle sig til utopiske samfund, men man har altid undladt at tage et af de mest fundamentale aspekt af den menneskelige natur i betragtning. Selvom hvis man med kunstige incitamenter kunne skabe et klima, hvor folk var motiverede til at arbejde hårdt, kunne det ikke erstatte det grundlæggende menneskelige behov for at være til nytte og gavne samfundet, ved f.eks at forbedre det eksisterende, eller at skabe sine egne konstruktioner, når behovet opstår.

Historisk set, har kirker, virksomheder, banker, og Nationalsocialistiske regeringer altid forsøgt at filtrere dette behov ud af den menneskelige natur, altid ganske forgæves. I det omfang et hierarki afholder medlemmer af en gruppe fra at skabe og udvikle deres egne konstruktioner, vil gruppen aldrig opnå succes. Hvis en gruppes fremskridt retarderes af et hierarki, vil den stagnere og en anden gruppe, der ikke er retarderet vil overtage.

I Danmarks tilfælde, kommer det til at betyde, at flere og flere kommende skatteydere vil flytte fra landet, efterhånden som der går op for dem, at der ikke reelt findes frihed og valgmuligheder her længere, og at det er dem og deres børn, der er udset til at skulle betale regningen for babyboomerne.

 
lily-allen

Dear Lily

On 28. september 2009, in Kultur, by Erik
2

Den sidste uge har budt på lily-allenet af de mere tragikomiske angreb på piratbevægelsen. Sangerinden Lily Allen langede i skarpe vendinger ud imod alle de musikere der mener, at fildeling og piratkopiering gavner kunstnerne mere end det skader dem.

Bortset fra hendes perfide uværdige kritik af rapperen 50 Cent, viste hendes indlæg sig at være en kopi af en artikel, bragt i magasinet Techdirt. Dermed begik Lily Allen et klokkeklart brud (tyveri kalder nogen det) på den ophavsret, hun i sit indlæg påstår at kæmpe for. For at føje spot til skade, havde den unge kreative frøken også scannet avisartikler og uploadet dem til sin blog, og for at understrege hvor komplet ignorant, uvidende eller bare bundløs korrupt hun er, havde hun lagt et “mixbånd” op på sin side til fri download, et bånd med andre menneskers musik! tsk, tsk,tsk.

Tusindvis af vrede fans strømmede til Lilys blog med vrede kommentarer, og for Lily Allen var der nu kun én ting tilbage at gøre; Lukke sin blog ned, og håbe hendes fans glemmer alt om sagen hurtigt. Sådan kunne historien om vores grådige unge frøken nemt have endt, hvis ikke folkets mand Dan Bull, valgte at forevige dette forløb, på en efter min mening smukkeste vis.
Dan Bull snuppede en af Lily Allens sange og lagde en ny tekst på, sangen hedder nu; Dear Lily [an open letter to Lily Allen], nyd den, det er kunst på et meget højt plan;)

httpvh://www.youtube.com/watch?v=HL9-esIM2CY

Tagged with:
 
hanging-man-lamp-design

Hæng en kunstner – det er godt for moralen.

On 17. september 2009, in Kultur, by Erik
0

httpv://www.youtube.com/watch?v=o976QDa6098

Tilbage i 2003, udsendte Djuma Soundsystem nummeret “Les Djinns“, der blev solgt i svimlende 34 eksemplarer! Fem år efter bliver de nu hevet i retten af ågerkarlen Per Meistrup, og hans peon Attila the hun. Erstatningskrav: +500.000 DKK.

For at gøre en lang historie kort, så indgik Djuma Soundsystem for et par år siden, en aftale om brug af Attila Engins musik, der var bare en lille detalje parterne havde undgået at forudse; en dansk ågerkarls desperate brug for penge, her og nu! Hvis ikke man kan tjene penge på at kopiere MAFIIA cder længere, så kan man ligeså godt ofre musikerne på alteret. De er alligevel så langt oppe i deres egne bagender, at de ikke opdager noget, hvis bare vi bruger lidt glidecreme.

500.000 DKK i bøde for at sample en sang, dubbe lidt og sælge den i 34 eksemplarer, det stopper naturligvis ikke her, for som ågerkarlen siger, så kan erstatningskravet i sidste ende godt overstige hvad gruppen rent faktisk har tjent. Per Meistrup, du har hermed erklæret krig din lille middelmådige plattenslager, jeg forbander dig tilbage til den rådne CD-produktion hvorfra du kom.

RWS_Tarot_12_Hanged_ManJa, det er sandt, at Djuma Soundsystems kunne have været mere fremme i skoene, og have gået rettens vej fra starten, og dermed opnået en langt bedre aftale om brug af den tyrkiske musik som Meistrup ejer rettighederne til, men det kunne også tænkes, at Djuma-drengene var mere optaget af at skabe kultur til dig og mig, end de var af at lege advokater.

Jeg kender til i hundredevis af lignende produktioner i Danmark, som Hr. Ågerkarl kunne slå ned på hvis han ville, og det ender det måske også med, men et fællestræk ved mange af de produktioner, hvilket varmer mit hjerte, er at de er skabt af folk der giver fanden i ågerkarle! -

Tagged with:
 
RepRap

Rigdom (næsten) uden penge

On 15. juli 2009, in Kultur, Politik, by Erik
0

Unge som gamle, deler musik og film på nettet som aldrig før. Advokatbrancen og gammelpolitikerne på Christiansborg, har længe kæmpet en ulige kamp, for at forhindre befolkningen i at skabe deres egne private distributionsnetværk, man har fået lukket for adgangen til piratebay, man har indført medielicens, man snager i folks privatliv, læser deres mails og chekker deres harddiske for ulovlige filer, men lige lidt hjælper det.

Men kære læser, hvis du troede den nære fremtid kun bød på muligheden for gratis musik og film, så prøv at forestille dig din næste computer opsætning, udover dit eget trykkeri og CD produktionsanlæg, vil der også være tilsluttet en 3D-printer, der printer reelle, robuste mekaniske dele. Men det er ikke det mest fantasitiske ved denne maskine, Reprap´en. Denne maskine, er i stand til at kopiere sig selv!


“Think of RepRap as a China on your desktop.”
- Chris DiBona, Open Source Programs Manager, Google Inc., 8 April 2008.

“The promise of advanced fabrication technology that can copy itself is a truly remarkable concept with far reaching implications.” – Sir James Dyson, 17 April 2007.

“[RepRap] has been called the invention that will bring down global capitalism, start a second industrial revolution and save the environment…” – The front page of The Guardian, November 25, 2006.

3D-printeren bygger dele op i lag af plast. Denne teknologi findes allerede, men de billigste kommercielle maskiner koster omkring 30.000 €, og de er ikke konstrueret således, at de kan kopiere sig selv. Udfra principperne i Åben Software bevægelsen distribueres RepRap-maskinen uden omkostninger for brugerne under et GNU licens, dette betyder, at har du først en RepRap-maskine, kan du bruge den til at skabe så mange andre som du har lyst til, og forære dem til gud og hver mand.

Så i fremtiden kommer staten ikke til at jage (musik)fildelere, men folk der deler designs til motorcykeldele, DVD-afspillere og hvad man nu ellers kunne stå og mangle en Tirsdag aften.
Jeg håber det ikke, for et projekt som dette har fantastiske muligheder for menneskeheden, prøv at forestille dig det engang til, en maskine der kan kopiere sig selv, står du og mangler en dims, download designet, tryk på knappen og DANG! Det er skabt.

RepRap

Uanede muligheder vil opstå for udviklingslandene, at kunne producere fabrikker der kan kopiere sig selv, er måske ikke ligefrem løsningen på en nuværende fødevarekrise, men RepRap-maskinen vil uden tvivl kunne skaffe en masse arbejde, og da Version 1. af maskinen producerer plastik objekter, vil man endelig have en grund til at genbruge plastikken der flyder i mange udviklingslande, og potentielt truer med at smadre de økologiske systemer.

Men også på vores breddegrader forudser jeg, at RepRap-maskinen vil kunne revolutionere vores måde at arbejde samarbejde på, og det første medlem af familien Danmark der anskaffer sig en RepRap, vil uden tvivl blive populær hjemme i parcelhuskvarteret. Foreninger vil opstå omkring disse maskiner, og man vil samarbejde om større projekter, 2000 RepRap-maskiner i landsby som jeg bor i, ville kunne gøre mine medborgere mere eller mindre uafhængige af skattevæsenet:) Desuden, vil de første lokalsamfund der tilegner sig disse maskiner, kunne producere næsten gratis, ihvertfald indtil det går op for resten af familien danmark, og folk begynder at samle og genbruge plastik som gale.


Tagged with:
 
Page 3 of 41234