Politik

Da Søren Pind tiltrådte som udviklingsminister, udnævnte han samtidigt sig selv som “Frihedminister”, hvilket skabte en del latter rundt omkring. Selv skrev han i Stasi-arkivet Facebook:

»Søren Pind er blevet frihedsminister…:-) Diktaturstater you better beware…«.

På den ene side har den regering Søren Pind er en del af, vist sig at være alt andet end frihedselskende, hvilket selvfølgelig underminerer pølseminister pinds intentioner, og på den anden side er det svært at tale for for frihed i andre lande, mens man sønderbomber mennesker i Irak og Afghanistan. I øvrigt omfatter begrebet frihed, blandt andet retten til at leve i et diktatur fremfor et demokrati.

Nu er pølseminister Pind så endelig kommet med sit første oplæg til en ny dansk udviklingspolitik (jeg er ganske enig i intentionerne i hans dokument), han kalder det selv for sit første frihedsdokument, et dokument som man næsten kan regne ud provokerer en del politikere, der i blandt Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll, der på “sin” blog på politiken kræver en Frihedsminister for Danmark!

Simon Emil Ammitzbøll skriver blandt andet:

“BÅDE TIL højre og venstre i Folketinget kappes politikerne om at lave nye regler, love og forbud, som kun tjener ét formål – nemlig at indføre mere kontrol med befolkningen.”

Her må jeg erklære mig fuldkommen enig, folketingets brændende ønske om at kontrollere befolkningen er overordnet set det største problem vores nation står overfor i disse dage.
Der hersker i det danske folketing bred enighed om, at danskernes interesser bedst varetages af bureakrater i EU samt en præsident ingen har stemt på og som vi ikke kan udskifte på demokratisk vis, og dermed er det i princippet FULDKOMMEN LIGEGYLDIGT hvem du stemmer på, resultatet forbliver det samme, mere kontrol og overvågning, mindre frihed og selvbestemmelse.

Ammitzbøll fortsætter:

STATEN SOM omklamrende Big Mother og dens tilhængere er godt i gang med at umyndiggøre danskerne. Ifølge dem kan danskerne nemlig ikke længere tage vare på deres liv – de træffer simpelthen de forkerte valg, hvad angår mad, påklædning og valg af kæledyr – og derfor må der lovgives.

Men hvem skal afgøre, hvad det rigtige valg er? Hvad der er rigtigt for mig, behøver ikke at være rigtigt for min nabo.

Statens ansvar er at oplyse danskerne. Statens ansvar er ikke at vælge, om danskerne skal have spegepølsemadder med remoulade eller grøn salat til frokost – det er udelukkende danskernes eget personlige valg.
Her afslører Simon Emil Ammitzbøll sine virkelige intentioner, og den opmærksomme læser vil straks bide mærke i hvad der for en slags “frihed” Ammitzbøll er fortaler for, nemlig liberale frihedstanke hvor alt kan retfærdiggøres bare det føles godt. Jeg er enig i, at det er statens ansvar at oplyse borgerne, men det er også typer som Simon Emil Ammitzbølls pligt at gøre så.
Hr. Ammitzbøll er udemærket klar over, hvor mange af den seneste tids formynderiske love der rent faktisk stammer fra EU, og som den danske regering er forpligtet til at underskrive, intet ville være anderledes med Liberal Alliance ved roret.

Det egentlige problem med Simon Emil Ammitzbølls forsvar for friheden er, at han tilsyneladende ikke har modet til at gå hele vejen og reelt arbejde for at frigøre sine medmennesker, men forsimpler begreberne og gør frihed til et spørgsmål om retten til at indtage den mad man har lyst til. Jorden kalder Ammitzbøll, faren ved kontrolsamfundet er ikke at en eller anden “ond” nationalsocialist ønsker at bestemme hvilken remoulade jeg spiser, eller at du føler du bliver flået i skat, problemet er at vi har bygget et monster af et system, der konsekvent betragter sine borgere som potentielle kriminelle, at vi overvåges i hoved og røv, telefonkald aflyttes og registreres, vores færden på internettet overvåges og registreres, ALT registreres og samkøres i centrale databaser, seneste sindsyge totalitærstat-tilstande finder man i bankernes NemID, der tvinges ned i halsen på alle netbankbrugere.

Man tager guderne hjælpe os DNA-prøver at nyfødte!

Udover det, har danskerne fået en præsident og udenrigsminister i EU, vi hverken har stemt på, kan placere ansvar hos eller afsætte hvis vi er utilfredse. Vi har en EU-kommision der giver fanden i hvad det folkevalgte parlament beslutter. Kort sagt, den ynkelige “Big Mother” stat der er så populær, er ikke en big mother men en gigantisk EU edderkop der fortærer alt den kommer i nærheden af.

Truth is treason in the empire of lies

Det er generelt godt at se den borgerlige fløj, langsomt begynder at tage dem selv og deres idealer bare en lille smule alvorligt. Det skal blive interresant at følge både Pølseminister Pind samt Simon Emil Ammitzbøll og Liberal Alliance det næste par måneder. Er de bare simple hyklere der slåes om patentet “borgerlighed”, eller mener de to gutter rent faktisk noget med begrebet frihed de så gladeligt slynger omkring sig?

Søren og Simon kunne lære en hel del om frihed ved at studere en mand som Ron Paul lidt nøjere, dels hvad angår hans politiske filosofi generelt men særligt hans mod og integritet!