Torrentfreak skriver om det seneste raid her, nedenfor kan du se en fjollet video af aktionen.
Politik
Hermed en interessant samtale med Bruce Yandle, om en politisk model kaldet “Bootleggere og baptister/prædikanter“.
Kort sagt, er der tale om en model, hvor modsatte moralske holdninger fører til samme politiske resultat. Eksempelvis beder prædikanterne om et forbud mod at sælge alkohol, mens de støttes i det skjulte af kriminelle bootleggere, der ønsker at kunne fortsætte deres ulovlige salg af alkohol.
Videoen er kort, men tankevækkende…

Hvis denne pige kunne, ville hun udtale sin stærke foragt for de voksne der har taget hende som gidsel, i en evig kamp mod befolkningen.
Europa-Parlamentet opfordrer i disse dage via en hjemmeside, medlemmerne til at underskrive en erklæring(WD29), med det tilsyneladende velmenende formål at bekæmpe børneporno på det frie og åbne internet. Et hurtigt blik på EU-parlamentets kampagneside, giver da også indtryk af, at man virkelig ønsker at forsvare børn mod udnyttelse og overgreb. Dådyrøjnene på det stakkels barn der ikke længere kan forsvare sig, da man mere eller mindre har skåret halsen over på pigebarnet, gør det meget klart, at enhver ansvarsfuld politiker uden betænkning bør støtte den skriftlige erklæring, ud over det er det småt med oplysninger om lige nøjagtig hvordan man havde forestillet sig, at mere censur skulle kunne lede til mindre børneporno på det åbne internet.
På hjemmesiden skriver en af forfatterne til WD29, Tiziano Motti, om forslaget:
Jeg vil gerne orientere dig om, at jeg sammen med Anna Záborská har indgivet skriftlig erklæring nr. 29 for at anmode om, at der oprettes et hurtigt europæisk varslingssystem mod pædofile og sexforbrydere. En lykkelig barndom for vores børn er en solid fremtid for vores – og deres – EU. Enhver form for vold mod kvinder og børn er et klart brud på reglerne for civil sameksistens. Vi vil være dig taknemmelig, hvis du, sådan mange andre parlamentsmedlemmer allerede har gjort, vil bakke op omkring dette vigtige initiativ ved at underskrive skriftlig
erklæring nr. 29 om oprettelse af et hurtigt europæisk varslingssystem mod pædofile og sexforbrydere. Dette forslag skal ikke tage form af et nyt europæisk agentur, men gennemføres ved hjælp af et større samarbejde mellem de offentlige myndigheder og civilsamfundet med det formål at beskytte de svageste og forsvare alles rettigheder.
Der skulle derfor synes udenfor enhver tvivl, at WD29 udelukkende handler om at beskytte vores dyrebare børn mod pædofili og udnyttelse, ved hjælp at et såkaldt “hurtigt europæisk varslingssystem mod pædofile og sexforbrydere”. For den travle MEPer, kan der ikke være tvivl om at dette tiltag har til hensigt at beskytte børn, hvordan dette så kommer til at foregå rent teknisk overlader man gladeligt til lobbyister, embedsmænd og andre at udtænke, at støtte WD29 vil kunne få enhver politiker til at fremstå som både handlekraftig og empatisk, og ikke mindst relevant! De MEPere der måtte ønske at sætte sig lidt mere ind i WD29 før de rent faktisk skriver under, vil kunne finde en form for svar på spørgsmålet om, hvordan man egentlig opretter et varslingssystem mod noget der antageligt ikke findes til at begynde med:
Har man beskæftiget sig mere end 5 minutter med politik, ved man godt at politikernes argumenter for det ene eller andet forslag, som regel bør tages med et gran salt, det er ganske enkelt ikke kotume at fortælle sandheden, ingen interesserer sig for den alligevel, det evige spørgsmål er om “varen” kan sælges, og om der ligefrem er stemmer i den.
Heldigvis har vi Piraten Christian Engstrøm ansat i parlamentet, en svensker der ikke lader sig spise af med smukke ord og pæne hjemmesider, han har blandt andet skrevet udførligt om WD29 her.
I WD29 står at læse:
2. anmoder Rådet og Kommissionen om at gennemføre direktiv 2006/24/EF og udvide det til at omfatte søgemaskiner for hurtigt og effektivt at kunne sætte ind over for børnepornografi og seksuelle overgreb på internettet;
Det er altså intentionen, at alle EU-borgeres søgninger i f.eks google skal overvåges og registreres. Det er ideen, at man vil bede de forskellige søgemaskiner om at indsamle og gemme data om borgernes brug af eksempelvis Google, for derefter at kunne udlevere disse data til politiet på forlangende, og forslaget arbejder derfor direkte imod en anden arbejdsgruppe i EU, der siden 2008 har arbejdet for at få søgemaskiner til at gemme færre data i kortere tid!
Direktiv 2006/24/EF som der henvises til i WD29, i Danmark kendt under navnet “logningsdirektivet“, er baseret på et direktiv fra EU og er i øjeblikket ved at blive implementeret i de forskellige medlemslande. Direktivet fra EU skal implementeres, men ingen politikere i Europa tør fortælle deres borgere det, så de fleste steder lader man som om spørgsmålet er til debat, i Danmark ignorerer man det bare og slipper afsted med det.
Om logningsdirektivet kan siges, at formålet er at indsamle og gemme data om borgernes gøren og laden, personlige oplysninger som eksempelvis:
- Hvem du kommunikerer med via internettet
- Hvem du modtager informationer fra, og hvem du sender til
- Start-og sluttidspunkter for din kommunikation
- Hvilket elektroniske udstyr samt software du anvender
- Den geografisk placering af din mobiltelefon

Anne-Mette og Thomas laver hagekorset
Danmark var det første land til at implementere direktivet fuldt ud, dette skete tankevækkende nok, helt uden debat eller nævneværdig modstand fra hverken Europaudvalget, resten af folketinget eller befolkningen. Der er dog en interessant parallel mellem den danske Regerings implementering af logningsdirektivet, og det uhæderlige forsøg på at snyde MEPerne til at støtte forslag om overvågning og censur, som vi ser det med WD29. Europaudvalget, der stod for at skulle godkende det endelige lovforslag, blev aldrig gjort bekendt med det faktum, at de med logningsdirektivet reelt brød grundloven ved at indføre censur og overvågning i landet.
I en sammenfatning af direktivet udvalget modtog fra Regeringen, stod der intet at læse om overvågning af internettet. Europaudvalget så altså aldrig den egentlige EU-rapport, som de senere vedtog at gennemføre, hvilket er endnu et tegn blandt mange på, at vi ikke lever i et demokrati, men at man ligefrem gør sig anstrengelser for at hemmeligholde væsentlige detaljer overfor de folkevalgte politikere, siger også noget om hvor farligt vores system er gået hen og blevet.
Heldigvis, blev rapporten senere lækket af borgerretsorganisationen Statewatch.
Hvor man i Danmark ligger på den lade side, og ikke bekymrer sig stort om sin frihed, er dette bestemt ikke tilfældet i de andre lande i EU, der lige nu forsøger at implementere direktivet. I Tyskland erklærede forfatningsdomstolen 2. marts i år, logningsdirektivet for at være grundlovsstridigt, direktivet har allerede mødt massiv modstand blandt den tyske befolkning, det samme er gældende i Sverige, hvor man også forsøger at implementere direktivet fuldt ud.
WD29, og smile29 kampagnen er mest af alt designet som en nigeriansk spammail, der forsøger at narre politikerne til at underskrive et forslag man påstår handler om at hjælpe stakkels børn, men som i virkeligheden handler om overvågning og censur.
Tiziano Motti lader altså til på den mest kyniske og løgnagtige vis at udnytte børn for at tilfredsstille et personlig ønske/begær, hvilket unægteligt sætter ham i et lys der får ham til at minde om de pædofile han påstår at ville bekæmpe. Personligt er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at ikke blot politikere som Tiziano Motti, men alle de andre MEPere der bevidst arbejder mod borgernes interesser, er en langt mere konkret og farlig trussel for min datter, en et påstået problem omkring børneporno på internettet.
Heldigvis er der flere politikere der har fået øjnene for dette snedige bedrageri, og har trukket deres underskrifter tilbage. MEP Christian Engström (PP), har i et indlæg på sin blog opfordret sine kollegaer til at trække deres underskrifter tilbage, fordi han mener underskriverne er blevet vildledt, og ikke har været klar over konsekvenserne af forslaget. Christian Engström har nu sammen med Lena Ek (C), krævet en afklaring fra EU-Kommissionen om datalogningen.
En anden MEPer, Cecilia Wikström, har skrevet et åbent brev til hendes kollegaer, hvor hun siger ganske ærligt og ligeud, at hun har lavet en fejl ved at underskrive erklæringen. Hun skriver blandt andet:
“The Written Declaration is supposed to be about an early-warning system for the protection of children. Long-term storage of citizens’ data has clearly nothing to do with “early warning” for any purpose. The “data preservation” system established by the Council of Europe Cybercrime Convention was designed specifically for cases requiring urgent preservation of data in relation to ongoing investigations.
Both of the two e-mails sent to MEPs focused on the early warning system and neither mentioned the data retention Directive. The website set up to support the written declaration also does not mention data retention, at least not in an obvious way. Even the written declaration itself does not mention the Directive by name, but only refers to its reference number.
Bearing in mind the fact that data retention is not relevant to an early-warning system and that none of the material made available to MEPs on the subject mentioned data retention, it seems very likely that MEPs signed the Written Declaration unaware of this aspect of the text, just like I did.”

Johan Schluter Foto af Mads Rye
Tanken om at kunne bruge kampen mod pædofili til at nedbryde retsstaten er ikke ny, dem af jer der har fulgt piraternes kamp mod musik- og filmindustrien de seneste par år, vil erindre at den sindsyge idé om at bruge børnepornoen som et middel til at snyde politikere, er af dansk ophav. Tilbage i 2007 under på et internationalt seminar om pirateri arrangeret af American Chamber of Commerce, forklarede Johan Schlüter fra Anti-piratgruppen stolt om hans genistreg:
”Child pornography is great. It is great because politicians understand child pornography. By playing that card, we can get them to act, and start blocking sites. And once they have done that, we can get them to start blocking file sharing sites…
…One day we will have a giant filter that we develop in close cooperation with IFPI and MPA. We continuously monitor the child porn on the net, to show the politicians that filtering works. Child porn is an issue they understand.”
Der kræves 369 underskrifter for at en skriftlig erklæring går igennem, lige nu er der samlet 324 underskrifter, så WD29 er forbavsende tæt på at blive til virkelighed, og sker dette vil uden tvivl komme til at udgøre et stærk argument for den svenske kommissær Cecilia Malmström, der er for nylig fremsatte et forslag om indførelse af censur på internettet, interessant nok også med en undskyldning om børnepornografisk materiale.
Selv om en skriftlig erklæring ikke i sig selv har nogen formel retsvirkning, er den et vigtigt signal til Kommissionen om, at der allerede findes flertal for en bestemt dagsorden. Det er helt op til Kommissionen, om den ønsker at følge opfordringen fra parlamentet, men der er ikke rigtig nogen der tror på, at kommisionen vil sige nej tak til mere magt over befolkningen.
Afrunding
WD29 er ikke en kampagne for at bekæmpe børneporno på nettet, selvom det er det indtryk man efterlades med efter at have besøgt smile29.eu. WD29 er et forsøg på at narre MEPere til at indføre overvågning og registrering af EU-borgernes søgninger ved hjælp af datalogningsdirektivet.
Flere MEPere har allerede anerkendt dette, og har trukket deres underskrift tilbage, to af dem har åbent opfordret deres kollegaer til at gøre det samme.
Internet-søgninger er ikke børnemisbrug. Børnemisbrug er en sex handling, og der findes allerede love mod den slags. At indføre stadig mere overvågning mens man afmonterer retsstaten, er ikke bar spild af penge og direkte dumt, men er også medvirkende til at de virkelige kriminelle der udnytter børn kan fortsætte deres gerninger i det skjulte, da censuren kun tager 10 sekunder at omgå.
Journalisters arbejdsvilkår forringes. Journalister og andre der leder efter informationer om eksempelvis børneporno, vil straks blive stemplet, ligesom få mennesker i dag offentligt tør lægge afstand til at bekæmpe børneporno med censur, lige så vil færre og færre mennesker tør undersøge bestemte problemer, hvilket igen kun gavner de pædofile og ikke børnene.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Artikel 8
Ret til respekt for privatliv og familieliv
Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne
Artikel 12
Ingen må underkastes vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.
Ved en international donerkonference i Paris tilbage i 2008, hævdedes det at man i Afghanistan havde bygget 680 pigeskoler, som et led i de vestlige styrkers indsats i Afghanistan, den franske journalist Paul Moreira besluttede sig for at teste den påstand. Han rejste til Kabul og skabte følgende tankevækkende dokumentarfilm; Afghanistan: On the Dollar Trail.
Se hele filmen her.
Jeg blev af Piratpartiets formand Ole Husgaard, gjort opmærksom på et telegram, Ritzau bragte den 27. Maj et telegram om Telenor-/The Pirate Bay-sagen, der indeholdt faktuelt forkerte oplysninger om ejerskabet af The Pirate Bay (TPB), oplysninger der hjælper en berygtet forretningsmand ved navn Hans Pandyea, til at skrue kursen på sin børsnoterede virksomhed kunstigt op, og som dermed må siges at være til stor skade for de aktionærer der måtte stole på manden. I telegrammet står der blandt andet:
“Siden Telenor fik lov at få sagen prøvet ved Højesteret er den svenske hjemmeside blevet solgt til et softwareselskab. Det selskab har meldt ud, at man vil ændre hjemmesiden,
så copyrightindehavere får betaling for de materialer, der bliver downloadet på siden.”
Denne oplysning er som sagt helt forkert, dementeres på TPBs hjemmeside, ( dem af jer der endnu ikke har fundet ud af omgå DNS-spærringen, kan læse en bekræftigelse af dementiet her ), og hjælper altså en kendt aktiesvindler til at begå endnu mere svindel. Hvorfor journalister ikke længere chekker deres kilder er mig en gåde, men den fejlagtige oplysning om TPBs ejerskab, blev bragt af stort set alle danske medier, hvoraf jeg lænker i flæng:
- DR
- TV2
- Børsen
- Ekstrabladet
- Berlingske
- Business
- Bornholms Tidende
- Nordjydske
- Jydske Vestkysten
- Midtjyllands Avis
- Metroexpress
osv…
Stort set alle danske medier hjælper med at tale kursen på svindleren Hans Pandyea ellers værdiløs aktier op, hvorefter han kan sælge dem til overpris til uvidende og naive investorer.
Træder man et lille skridt tilbage, så er det tydeligt at se hvor vanvittig hele sagen egentlig er, i det at det tilsyneladende kan lykkedes hvem som helst at træde ind på IT-scenen og påstå de mest besynderlige ting og slippe afsted med det. Hvor Stein Bagger trods alt skulle diske op med en hel del forskellige “talenter”, og antageligt mange timers “slid”, så kan man når man hedder Hans Pandyea bare udpege sig en eller virksomhed, og påråbe sig ejerskab, uden at nogen løfter et øjenbryn? – Jeg tror jeg snupper AP Møller så…
Hans Pandyea har gjort det før
Sidste år gik bloggere og nyhedsmedier i selvsving over nyheden om et angiveligt salg af TPB, til en offentlig virksomhed ved navn Global Gaming Factory (GGF), samt udsigten til at GGF agtede at gøre TPB til en “lovlig” tjeneste.
Det viste sig dog hurtigt, at bagmanden bag virksomheden, Hans Pandeya, fyldte medierne med løgn. Han påstod at han havde rejst pengene til købet af TPB, og at handlen var i sin afsluttende fase, hvilket ikke var sandt, men han undlod at informere børsen om alle hans fantasifulde historier hvilket medførte, at handelen med GGFs aktier først blev suspenderet, og sidenhen helt afnoteret fra den svenske børs Aktietorget.
I dag er Hans Pandeya flygtet til Boston USA, hvor han har købt en anden værdiløs men børsnoteret virsomhed ved navn Business Marketing Services. Og igen forsøger Hans Pandeya at tale aktien op med falske oplysninger. Denne gang med oplysninger om, at Business Marketing Services skal købe TPB af GGF, hvilket lyder som noget vi allerede har hørt før.
Hans Pandeyas svindel undersøges i øjeblikket af FBI.
Hans Pandeya tidligere brugt i Hollandsk retssag, for at ramme TPB
Hans Pandyea vil gerne tjene en masse penge på meget kort tid, men hans villighed til at omgå loven har ikke blot konsekvenser for intetanende investorer, men trækker også blodige spor tilbage til sidste års retssag i Holland mod TPB stifterne,
Sidste år, vandt den hollandske anti-pirat gruppe BREIN en sag mod TPB, i realiteten en udeblivelsesdom; da ingen havde fortalt de tiltalte om retssagen, forhindrede det af naturlige årsager deltagerne i at møde op. Retten i Holland beordrede de tiltalte til at blokere adgangen for hollandske brugere, men senere kom det frem, at BREINS beviser mod TPB var forfalskede, i et forsøg på at vinde en ellers tabt sag.
BREIN fremlagde en rapport til retten, om virksomheden Reservella der planlagde at sælge The Pirate Bay til Hans Pandeyas virksomhed Global Gaming Factory. Ifølge den forfalskede rapport, var Reservellas administrerende direktør en af TPBs stiftere, hvilket var en medvirkende årsag til at TPB tabte sagen i Holland.
Demokratiet spiller igen fallit
Hans Pandeyas svindel er vigtig at få frem i lyset, dels da ingen kan have interesse i at dække over en så åbenlys svindler, hvad man end mener om TPB så er det usselt at benytte sig at kriminelle typer som Hans Pandyea i den evige jagt på pirater. Selvom svindelnummeret ikke bør tage fokus fra det faktum, at Danmark stille roligt er ved at afvikle retsstaten, så giver historien om Hans Pandeya et meget godt indblik i, hvordan det egentlig kan lade sig gøre at smadre et demokratisk retssamfund, uden den mindste modstand.
Dommen i landsretten mod Telenor, har skabt en retstilstand, hvor det vil være muligt at lukke for adgang til hjemmesider samt begrænse borgernes adgang til lovligt indhold på internettet, samt kontrollere og regulere vores adfærd på nettet generelt.
TPBs blog er mere besøgt end noget dansk nyhedsmedie, og retskendelsen betyder blandt andet at danske investorer ikke kan se TPBs dementi af Hans Pandeya vilde påstande på deres hjemmeside, men udelukkende må forlade sig på danske mediers fejlbehæftede nyheder.
Der er heller ikke i dommen, taget nogen som helst stilling til, hvordan man forholder sig i det øjeblik en blokeret hjemmeside fjerner det antagede ulovlige materiale.
Den russiske hjemmeside AllofMP3, der tidligere er blevet dømt for krænkelse af ophavsretten, er i dag en nyhedsblog der forsøger at oplyse om hele forløbet omkring lukningen af deres hjemmeside, og alligevel er siden blokeret uden udsigt til at få hævet blokaden.
Karl Denninger har længe leveret solide analyser af finanskrisen,masser af baggrundsmateriale via hans forum, og har bragt en del forudsigelser, der viste sig at holde stik. I denne video, har Denninger skiftet analyserne ud med “saks og papir”, men kommer i bedste Jørgen Clevin stil frem til samme resultat…


