Er du i Aarhus Torsdag den 10. juni, så inviterer Aarhus Filmfestival & LYNfabrikken til REMIX:MASH-UP event.

Har du ikke set filmen ‘RIP: A Remix Manifesto’ før, så vil jeg stærk anbefale at du ser den, da den giver et glimrende billede af den evige kopi-krig mellem “pirater” og ejerne af ophavsret.

Efter filmen er der lagt op til en snak om webaktivisme, creative commons samt deling/remix af kreativt materiale generelt. Det er Christian Villum fra CC Danmark, der træder op til dans.

Tidspunkt: Torsdag den 10. juni 19:30
Sted: LYNfabrikken, Vestergade 49B, Århus
Pris: Gratis

Læs det fulde program her.

Tagged with:
 

HannaDe fleste kender efterhånden til The Pirate Bay, du ved den internettjeneste der om nogen hader og afskyr al form for menneskelig kreativitet.  Organisationen der står bag underholdningsindustriens død, og som hver dag forårsager at hundrede, nej tusindvis af musikere mister deres levebrød.

Nu har The Pirate Bay leveret et nyt angreb på ophavsretmafiaen, denne gang i form af noget så afskyeligt som en udgivelse af en spillefilm på CC-licens, men hold på hat og briller, for vanviddet stopper ikke her, næh nej. For at føje spot til skade, viser det sig at den unge dame der står bag filmen, har finansieret filmen via et privat lån! Nu er vi altså kommet så langt i vores lille nationalsocialistiske norden, at unge mennesker tager ansvar for eget liv, og helt åbenlyst og frækt, vælger oligarkiske filminstitutter fra! – Fy for den lede…

Generelt får BitTorrent og P2P tjenester skyld for at være fyldt med ophavsretsligt beskyttet materiale, som deles af skruppelløse teenagere uden tilladelse fra ophavsretshaverne. Hvad der ikke tales så meget om, er den store mængde af materiale der er tilbydes af kunstnere, der frigiver deres værker i det offentlige rum, enten for at få så mange nye kunder som muligt eller for at bidrage til almenvellet generelt, og så er der den sidste gruppe, for hvem det handler om at spare penge pådistribution

Til den gruppe hører Hanna Sköld.

Tilbage i efteråret 2007 lykkedes det hende at overbevise en bank om at låne hende 10.000 € til at producere Nasty Old People, en aftalte der faldt på plads med banken kun to uger før optagelserne begyndte. Det der gør lige netop hendes historie så speciel er, at hun besluttede at frigive “Nasty Old People” på det svenske BitTorrent-tracker site The Pirate Bay under en Creative Commons licens – den første produktion af sin art i Sverige – så filmen nu kan ses af alle.

httpvh://www.youtube.com/watch?v=TuNFFM-4MNA

Filmen kan downloades gratis fra The Pirate Bay og alle kan, og har lov til, at remixe og distribuere den. At filmen er gratis, betyder dog ikke at Hanna så slipper for at tilbagebetale sit lån, og hun tager med kyshånd imod donationer fra folk der kan lide filmen eller som blot ønsker at se hende skabe flere film i fremtiden.
Hvis du kan lide filmen, og du har en ekstra dollar på lommen, så tøv ikke med at yde et lille bidrag.

Tagged with: