
Tunesien er ramt af revolutionære tilstande, landet stander i våde mens regeringen slår ned på nyhedsmedier, systemkritikere samt religiøse ledere. Det lokale politi gør hvad de kan for at chikanere muslimske mænd, Imamer nægtes at prædike og undervise, og de lokale moskeer er kun åbne på bestemte tidspunkter af dagen, 5 gange om dagen så folk i det mindste kan få lov at bede.
Som en reaktion på regeringens tiltag, er i tusindvis af tuneserne strømmet i gaderne de seneste uger, hvor de har opfordret til omfattende økonomiske og sociale forandringer i deres land.
Wikileaks vs Præsident Zine El Abidine Ben Ali
En hel del telegrammer fra ambassaden i Tunis udgivet af Wikileaks, har vist sig at være særdeles kritiske for den tunesiske regering. Korruption lader til at være meget udbredt i Tunesien, særligt blandt Præsidentens nærmeste familie og venner, men også landet autoritære forhold afspejles i telegrammerne, hvilket har ført til at den tunesiske regerings øgede indgreb i borgernes frihed.
Situationen udviklede sig yderligere nytårsdag, da den tunesiske regering, valgte at blokere for adgangen til WikiLeaks, et tunesisk WL-spejl samt alle de medier der har rapporteret om Wikileaks.
Dette har de seneste dage udviklet sig til voldsomme demonstrationer i gaderne. Ifølge indlæg på Facebook, har der været snesevis af kvæstede og mindst fire dødsfald i den seneste bølge af protester, men det er på grund af regeringens voldsomme censur, vanskeligt at få bekræftet.
Blandt de grundlæggende ændringer demonstranterne (Der efterhånden tæller grupper fra de fleste lag i samfundet) de sidste dage har krævet, er en ende på regeringens angreb på ytringsfriheden, samt den om sig gribende censur der udøves online og så sent som i dag valgte tunesiske advokater at strejke, i solidaritet med de mange aktioner.
Men det er ikke kun i landets gader og stræder at der udkæmpes en kamp for frihed, på diverse fora, blogs, Facebooksider og Twitter-feeds kæmper webaktivister fra Tunesien en brav men ulige kamp og det er temmelig tankevækkende, at ingen vestlige medier har taget historien op endnu!

Anonymous: Operation Tunisia
I et anfald af solidaritet med det tunesiske folk, sluttede store dele af Anonymous op om tunesernes kamp for frihed. Anons bag Operation Payback, besluttede, at ændre på massemediernes blackout af tilstandene i Tunesien, samt den tunesiske regerings åndsforladte Censur tiltag, og kun ni timer efter at regeringen spærrede for adgangen til Wikileaks, blev den ramt af Anonymous: Operation Tunisia.
I timerne mens angrebene stod på, væltede det ind med i hundredevis af beskeder fra taknemmelige og glade borgere i Tunesien, blandet andre steder her, hvilket gav mindelser om aktionerne i Iran i 2009:-)
DDoS-angrebet, som begyndte søndag aften lokal tid, lagde mindst 10 sider ned, herunder Præsidentens, Børsen samt en række banker forbundet til Præsidentens virksomheder.
Angrebene fortsætter formentlig ugen ud, eller indtil de forskellige nyhedsmedier får fingrene ud og begynder at dække det tunesiske folks kamp for frihed.

En ukomplet liste over de ramte:
- pm.gov.tn
- rcd.tn
- benali.tn
- carthage.tn
- bvmt.com.tn
- sicad.gov.tn
- indrustrie.gov.tn
- commerce.gov.tn
- douane.gov.tn
- ministeres.tn
Regeringen slår tilbage
Regeringen har slået ned på aktivister ved at hacke deres e-mails, facebook og twitter konti samt diverse blogs og nyhedsportaler. De tunesiske myndigheder har angiveligt også gennemført målrettede “phishing” angreb, og har indsat ondsindet kode på tusindvis af hjemmesider, der har afluret aktiviteter, passwords etc.
Systemkritikere og journalister var det første der blev ramt, de modtog telefonopkald truende opfordrede dem til at fjerne artikler og stoppe med at udgive dem, deres forkellige onlineprofiler blev hacket og deres indhold slettet.
Ifølge Comittee to Protect Journalists, er der tydelige beviser på, at phishing kampagnen er organiseret og er koordineret af den tunesiske regering.
Censurfilteret omgåes
De mest populære videotjenester har været blokeret i årevis i Tunesien, og i 2008 blev Facebook helt blokeret, men selv om at man ikke længere blokerer for eksempelvis hele Facebook-platformen, blokeres der stadig for muligheden for at se videoer, følge links i opdateringer og lignende.
Nyoprettede sider hvor end de opstår, og som strider imod regeringens politik, bliver som regel censureret inden for en time efter udgivelse, så aktivisterne har kastet sig over twitter hvor man som bekendt ikke behøver at besøge twitter.com for at sende en besked, og de mere avancerede benytter sig af proxies or Tor for at omgå den tunesiske censur.
Alt sammen meget godt, hvis man tilhører den forsvindende lille del af befolkningen der kan begå sig på nettet, flertallet er overladt til dem selv og på trods af at aktivister og bloggere formår at opretholde deres nyhedsstrøm, fratager censuren dem muligheden for at kommunikere med den store del af befolkningen der ikke evner at benytte sig af anonymitet.
Også i Danmark har vi et Censurfilter
Danmark er også medlem af den lille eksklusive klub af censurstater, Tunesien såvel som Kina og Nordkorea begår sig i. Herhjemme er det Red Barnet der sammen med NITEC (Politiets Nationale IT-Efterforskningscenter) der censurerer ved hjælp af deres såkaldte børnepornofilter, hvilket jeg har skrevet om tidligere her, altsammen selvfølgelig i den “gode sags tjeneste”, for at beskytte vores dyrbare børn.
Vi registrerer selvfølgelig også alle borgeres elektroniske aktiviteter, så der skal ikke meget til, før vi også i Danmark ender med “Tunesiske tilstande”.


