Tilbage i 2003, udsendte Djuma Soundsystem nummeret “Les Djinns“, der blev solgt i svimlende 34 eksemplarer! Fem år efter bliver de nu hevet i retten af ågerkarlen Per Meistrup, og hans peonAttilathe hun. Erstatningskrav: +500.000 DKK.
For at gøre en lang historie kort, så indgik Djuma Soundsystem for et par år siden, en aftale om brug af Attila Engins musik, der var bare en lille detalje parterne havde undgået at forudse; en dansk ågerkarls desperate brug for penge, her og nu! Hvis ikke man kan tjene penge på at kopiere MAFIIAcder længere, så kan man ligeså godt ofre musikerne på alteret. De er alligevel så langt oppe i deres egne bagender, at de ikke opdager noget, hvis bare vi bruger lidt glidecreme.
500.000 DKK i bøde for at sample en sang, dubbe lidt og sælge den i 34 eksemplarer, det stopper naturligvis ikke her, for som ågerkarlen siger, så kan erstatningskravet i sidste ende godt overstige hvad gruppen rent faktisk har tjent. Per Meistrup, du har hermed erklæret krig din lille middelmådige plattenslager, jeg forbander dig tilbage til den rådne CD-produktion hvorfra du kom.
Ja, det er sandt, at Djuma Soundsystems kunne have været mere fremme i skoene, og have gået rettens vej fra starten, og dermed opnået en langt bedre aftale om brug af den tyrkiske musik som Meistrup ejer rettighederne til, men det kunne også tænkes, at Djuma-drengene var mere optaget af at skabe kultur til dig og mig, end de var af at lege advokater.
Jeg kender til i hundredevis af lignende produktioner i Danmark, som Hr. Ågerkarl kunne slå ned på hvis han ville, og det ender det måske også med, men et fællestræk ved mange af de produktioner, hvilket varmer mit hjerte, er at de er skabt af folk der giver fanden i ågerkarle! -
Førstemanden i Damernes Magasin, Hr. Schwann støtter Piratpartiet i Danmarks retssikkerhedskrav
Danske borgere med rent mel i posen og den personlige integritet i behold støtter anbefalingen fra Piratpartiet i Danmark om et lovforberedende udvalg om beskyttelse af borgernes rettigheder på internettet.
I en nyligt offentliggjort Retssikkerhedsmail anbefaler Piratpartiet i Danmark følgende: “Kulturministeren opfordres til at nedsætte et egentligt lovforberedende udvalg, som skal komme med forslag til, hvorledes borgerne mest effektivt kan beskyttes mod overgreb fra lav-holdningsindustrien på en måde, som beskytter den personlige integritet og menneskerettighederne forsvarligt.”
Mange vælgere er enige i, at der er behov for et lovforberedende udvalg til at følge op på Kulturministeriets møderække om håndhævelse af menneskerettigheder på internettet. Et sådant udvalg bør være seriøst arbejdende og komme med grundlovgivningsbud på de konkrete udfordringer, der er analyseret som led i Piratpartiet i Danmarks principprogram.
Retssikkerheden bør spille en central rolle i det lovforberedende udvalg. Her tænkes på borgernes retssikkerhed i form af beskyttelse af personoplysninger m.v., men også på at de universelle menneskerettigheder respekteres. Advokater og producenter er beskyttede ifølge ophavsretsloven, men det er svært at sikre borgerrettighederne på grund af det omfattende misbrug af loven om ophavsret, bl.a. i form af ulovlig overvågning på internettet; derfor er der behov for at øge retssikkerheden for borgerne, der mere end nogensinde før, har brug for en effektiv beskyttelse af deres rettigheder.
Jeg opfordrer på denne baggrund Kulturministeriet til snarest muligt at komme til fornuft, og sværger højtideligt, at jeg vedholdende og på det kraftigtste vil opfordre den danske befolkning, til at boycotte følgende organisationer og deres produkter:
Dansk Artist Forbund
Dansk Musiker Forbund
KODA
NCB
Forlæggerforeningen
Dansk Forfatterforening
Danske Skønlitterære Forfattere
Dansk Skuespillerforbund
Danske Filminstruktører
Producentforeningen
Foreningen af Danske Videogramdistributører
Foreningen af Filmudlejere i Danmark
IFPI Danmark
Den Danske Regering
Tidligere i denne uge, blev husmoderen Jammie Thomas fra Minnesota i USA, blev i sidste uge fundet skyldig i ulovligt at have delt 24 sange ved hælp af fildelingsprogrammer, og hun blev pålagt at betale $ 429.752 kroner pr. lovovertrædelse, altså en samlet bøde på 10.314.048 kroner.
Bøden på 10 millioner dkr. som husmoderen Jammie Thomas fra Minnesota i USA modtog i sidste uge, ender med at give alvorlige ridser i lakken for pladebranchen, og truer med på sigt, at give det endelig dødsstød til branchen. Mens advokaterne, de højtbetalte ledere på musikforlagene og deres kohorte af narkoinducerede og generelt perverterede rygklapper kendisser åbnede champagneflaskerne i en sand rus af selvretfærdighed over at have “vundet” over en husmoder, så reagerede kunstnere som Moby og Radiohead med at ryste deres hoveder i skam, over at se hvad musikbranchen er blevet til.
Den amerikanske musiker Moby, skriver bla. på sin hjemmeside:
argh. what utter nonsense. this is how the record companies want to protect themselves? suing suburban moms for listening to music? charging $80,000 per song?
i’m so sorry that any music fan anywhere is ever made to feel bad for making the effort to listen to music.
the riaa(IFPI/AGP) needs to be disbanded.
Men også andre kunstnere, som pladebranchens agenter skylder deres godt betalt lønningerne er frastødte af resultatet af heksejagten på deres fans. I England, har man skabt en koalition af top kunstnere, der højlydt udtaler sig imod de handlinger musikbranchen foretager, såsom den insisterende kriminalisering af deres fans, og det voksende misbrug af copyrights til pladeindustriens egen fordel. Radiohead, der også er en del af den koalition, valgte således at forsvare en universitets studerende fra Boston, da denne blev anklaget for at dele musikoptagelser, og vidnede imod RIAA/IFPI/AGP.
De danske kunstnere derimod, lader til at tage det hele med et stort smil, en ordentlig gang glidecreme og et uforbederligt håb om at deres publikum en dag vil glemme, hvordan de ofrede deres kunstneriske integritet, og lod sig sælge til højestbydende.
I fredags blev Fredrik Neij, Gottfrid Svartholm Warg, Carl Lundström og Peter Sunde alle idømt et års fængsel for medvirken til brud på ophavsretten. De blev også dømt til at betale 30 millioner svenske kroner i skadeserstatning. Pladeselskaberne hilste dommen velkommen, men drengene ankede straks dommen og Peter Sunde sagde efterfølgende, at han ville nægte at betale bøden.
“Som i alle gode film, så taber heltene i begyndelsen, men de vender tilbage og får en velfortjent sejr.
Det er det eneste vi har lært af Hollywood.” Politisk motiveret retssag
For mange har hele tiden stået klart, at dette var en politisk motiveret sag, en ideologisk kamp om du vil, se bare hvordan hele medieapperatet rullede sig ud med historier om stakkels sultende kunstnere der led sultedøden, ene og alene fordi nogle mennesker et eller andet sted på planeten delte filer med hinanden. Det er et fuldkommen fordrejet og misforstået synspunkt, der aldrig vil komme forbrugerne, ja dig og mig, til gode. Da det nu er nået så langt som til en prøvelse ved en domstol, kunne man i det mindste forvente en hvis portion anstændighed og oprigtighed fra modstanderens side.
Fik de Fantastiske Fire fra Pirate Bay en retfærdig rettergang?
Da et medlem af juryen blev spurgt om man havde nogen som helst forbindelse til copyright branchen eller på et tidspunkt havde været kunster, ganske ærligt svarede ja og som en konsekvens forlod retsagen, følte vor ærværdige dommer ikke at han havde nogen særlig grund til at følge det glimrende eksempel fra en simpel forbruger, ehm jeg mener lægmand. Er det et tegn på at piraterne fik en retfærdig rettergang? Tilsyneladende ikke.
I dag såede en begivenhed på Sveriges Radio P3 alvorlig tvivl om dommerens troværdighed.
Nu viser det sig, at der er forbindelser mellem dommeren i Pirate Bay-sagen, og anklagemyndigheden, altså film-og pladeindustrien med deres hær af advokater.
Som grebet ud af en Hollywoodfilm!
Svenske sammenslutning af ophavsret
Her er dommeren medlem i sin fritid. Henrik Pontén, Peter Danowsky og Monique Wadsted, der repræsenterer rettighedshaverne i Pirate Bay-retssagen, er også medlemmer. Foreningen skriver på sin hjemmeside, at de er
” (SFU)et mødested for faglige diskussioner om ophavsret “
Swedish Association for industriel ejendomsret (SFIR)
Foreningen arbejder konkret for at forbedre beskyttelsen af ophavsrettighedshavernes interesser, men har også presset på for en stærkere ophavsret. Her sidder dommeren med i bestyrelsen.
SE.Foundation
Vor dommer har her et fint lille ekstra job i form af rådgiver. Blandt hans kolleger finder vi, hvor utroligt det end lyder, søde, rare, vidunderlig, dejlige Monique Wadsted der repræsenterer de amerikanske film-selskaber i retssagen.
Dommeren har altså et fagligt men også ganske personligt forhold til medieindustrien. Spørgsmålet melder sig unægteligt om hvorfor har man ikke undersøgt det her noget før, hvorfor skulle de anklagede, med hjælp fra Sveriges Radios P3, selv bruge tid og energi på at finde de belastende oplysninger frem om dommeren?
Selv siger dommer Tomas Norström:
“Jeg har ikke følt, at jeg var forudindtaget på grund af disse forpligtelser”
Men det er ligegyldigt hvad dommeren selv mener udtaler Lektor i retspleje på School of Göteborg, Eric Bylander. Kritikken lyder fra flere steder, tidligere ombudsmand og dommer ved højesteret Rune Lavin siger:
“Jeg havde ikke taget sagen i den situation.”
Fra dansk side udtaler Rettighedsportalens Claus Pedersen:
“Det er en meget uheldig situation. Dommeren Tomas Norström har udvist en bekymrende dømmekraft ved at tage sagen, og befolkningens retsfølelsen i Sverige, men også i andre lande hvor sagen følges tæt, kan ikke ungå at blive krænket.
Afsløringen understreger bekymringen for perspektiverne for dommen mht. konsekvenserne for eksistensen af søgemaskiner på internettet, og muligheden for at blive straffet for andres forbrydelser. Der foreligger nu en reel, konkret mistanke om at dommeren har tilsidesat vigtige samfundshensyn for at få en skyldig-kendelse.
Der er ingen tvivl om at sagen må gå om, og spørgsmålet er nok hvorvidt det overhovedet vil være muligt at gennemføre sagen med det svenske retssystems integritet intakt. Uanset udfaldet står The Pirate Bay-folkene som moralske vindere og vil måske endda blive opfattet som martyrer.”
De egentlige martyrer er dig og mig, Hr og Fru Jensen.
Pga af copyright kartellets klamme hånd om det danske samfund, betaler vi hvert år sindsyge mængder i skat, og opretholder dermed et system hvis genialitet vi tydeligt ser demonstreret skulle vi være så uheldige nogensinde at få brug for vores sundhedsvæsen.
Patenteret medicin alene koster samfundet vanvittige summer, så mange penge at ingen læge med respekt for sin aktieportefølge, vil kunne se nogen som helst grund til rent faktisk at helbrede folk.
Det her handler om meget andet end 4 gutter fra Sverige, det handler om vores skiftende regeringers mere eller mindre lemfældige omgang med private firmaer og udenlandske interesser generelt samt deres forsøg på at overtage kontrollen med internettet.
Fredag D. 21 April vandt borgerne i EU uanende, en lille men dog symbolsk sejr i kampen for at bevare et frit og åbent internet for alle.
Ja, det er sandt, at Djuma Soundsystems kunne have været mere fremme i skoene, og have gået rettens vej fra starten, og dermed opnået en langt bedre aftale om brug af den tyrkiske musik som Meistrup ejer rettighederne til, men det kunne også tænkes, at Djuma-drengene var mere optaget af at skabe kultur til dig og mig, end de var af at lege advokater.
Bøden på 10 millioner dkr. som husmoderen Jammie Thomas fra Minnesota i USA modtog i sidste uge, ender med at give alvorlige ridser i lakken for pladebranchen, og truer med på sigt, at give det endelig dødsstød til branchen. Mens advokaterne, de højtbetalte ledere på musikforlagene og deres kohorte af narkoinducerede og generelt perverterede rygklapper kendisser åbnede champagneflaskerne i en sand rus af selvretfærdighed over at have “vundet” over en husmoder, så reagerede kunstnere som Moby og Radiohead med at ryste deres hoveder i skam, over at se hvad musikbranchen er blevet til.
