De færreste mennesker vil i dag benægte, at menneskeheden står overfor en eller anden form for paradigmeskift, spørgsmålet er som altid i hvilken retning man ønsker at bevæge sig. Hvis man vil vinde krigen om retten til fildeling, til at dele kultur og viden, til at udvikle samfundet intelligent og forfølge en kurs i individets, folkets dermed menneskehedens bedste interesse, så er man nødt til at vide helt nøjagtigt hvem og hvad det er man kæmper imod. (mere…)
httpvh://www.youtube.com/watch?v=J0UjU0rtavE
“Good artists copy, great artists steal” er titlen på den tidligere direktør for Sun Microsystems, Jonathan Schwartz, seneste blog indlæg. Og hvilket indlæg! Jonathan Schwartz fortæller tilsyneladende åbenhjertigt om hvad der egentlig foregår i kulisserne hos de store software giganter, hvad angår patentet, trusler og sagsanlæg.
“I understand the value of patents – offensively and, more importantly, for defensive purposes. Sun had a treasure trove of some of the internet’s most valuable patents – ranging from search to microelectronics – so no one in the technology industry could come after us without fearing an expensive counter assault. And there’s no defense like an obvious offense.
But for a technology company, going on offense with software patents seems like an act of desperation, relying on the courts instead of the marketplace.”
“Sun was sued numerous times – most big companies are sued almost constantly by entities or actors whose sole focus is suing others. Groups with no business focus other than litigating patent suits are affectionately known as trolls – pure litigation entities.”
Der er saftige citater at læse fra Bill Gates og Steve Jobs hos ComON og Version2, men det mest interresante efter min menig er, at Jonathan Schwartz´s historie på bedste vis illustrerer hvorfor Piratpartiet er imod software patenter. Indlægget er den perfekte dokumentation på, at softwarepatenter hverken gavner opfindere eller styrker innovationen.
At tale om at patenter skaber vækst og mere innovation, er på linje med at forsvare teorien om menneskeskabt global opvarming;
Det lykkedes Jonathan Schwartz på glimrende vis at cementere, hvorfor Piratpartiets politik er den eneste rigtige vej frem, hvis vi ønsker reel innovation, vækst og fremgang i vores samfund.
Man kunne have ham mistænkt for at have skrevet Piratpartiets politiske program om patenter. Hans indlæg peger blandt andet på at:
For at illustrere min pointe vil jeg citere lidt af piratpartiets politisk på patentområdet:
Patenter er unødvendige
Patenter bliver ofte skildret som individuelle opfinderes beskyttelse mod store virksomheder, et billede som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, da det i gennemsnit koster en halv million kr. at ansøge om (et) patent, og efterfølgende ekstra millioner kr. i patentretslige processer.
De store virksomheder betragter ikke patenter som en form for beskyttelse, men snarere som en guldko man kan malke; Eftersom de fleste dele af et produkt i dag er patenterede, og det ikke er produktes skaber der ejer retten til patenterne, fører det til ekstra omkostninger i form af licensaftaler og patentretslige tvister.
De store virksomheder patenterer alt hvad de kan komme i tanke om, for derefter at opkræve licensbetalinger af hinanden, når de skaber nye produkter. Dette øger produktionsomkostningerne betragteligt, og mindre virksomheder der ikke selv ejer patenter mister således terræn eller bliver slået helt ud.
De eneste der for alvor er glade for patenter, er dem der arbejder med dem, som konsulenter eller advokater; Uden patenter ville disse folk mangle beskæftigelse. På trods af deres partiske position, er det desværre disse menneskers synspunkter, der dominerer dansk og international politik.
Egentlig findes der to simple argumenter mod softwarepatenter, der burde få enhver til at indse det håbløse ved fortsat at benytte sig af patentsystemet. For det første, det klassiske himmelråbende åbenlyse, at sindet ikke er en ejendom, og at tanker derfor ikke kan ejes, for det andet kan man jo bare kaste et blik på det Europæiske landsskab, der er fuldkommen blottet for innovation og er på vej ind i den dybeste krise i ikke bare EUs historie men århundredets. Det provokerer mig voldsomt, når jeg hører politikere og andre på begge sider omtale EU som verdens stærkeste økonomi, dels fordi det skræmmer mig at folk har så lidt indsigt, men også at enhver idiot må kunne se, at vores samfund stille og roligt tømmes for værdier blandt andet ved hjælp af destruktive koncepter som “intellektuelle rettigheder”.
Uanset hvordan vi end vender og drejer det, så medfører patenter både et tab af frihed og penge, og det er værd at huske på, at man i 50erne og 60erne var både enormt produktive så vel som innovative, og dette helt uden patenter. Vi ved at hele apparatet der skal til for at opretholde ideen om “intellektuelle rettigheder”, koster vores samfund enorme økonomiske tab, skaber monopoler, hæmmer innovationen og angriber vores privathed og frihed på det groveste, og vi tillader det på trods af at vi ikke kan bevise nogen som helst gavnlig effekt for samfundet.
Vi kan som sagt ikke bevise at softwarepatenter eller ophavsret for den sags skyld leder til øget vækst og mere innovation, (hvis du kan ser jeg frem til at se beviset:) vi antager det blot, hvorefter vi baserer al fremtidig politik på at fremme IP-mafiaens behov mens vi bliver fattigere og fattigere på både ideer og politisk vilje til at skabe en bedre fremtid for vores børn. Med IP-mafiaen mener jeg mange af de store internationale virksomheder, deres hær af advokater, vores politikere, embedsmænd, journalister og alle de andre der suger på lappen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er tilhænger af stor personlig frihed og en lille regering, og derfor er det ikke særligt vanskeligt at hade patenter og ophavsret i al almindelighed, da begge forudsætter en regering med magten til at lovgive, regulere og straffe på et så personlige områder som det menneskelige sind og kreativitet.
Patenter har ingen som helst legitimitet i et frit og åbent samfund, og afskaffelsen af dem er et af de mest væsentlige tiltag i kampen for at hive Europa og Danmark ud af det økonomiske helvede vi befinder os i.
Intet væsen kan sige at eje en tanke eller en idé, vi er alle en del af almenvellet, virksomheder som individer, og spørgsmålet må være, om den måde vi hidtil har indrettet os på, er i stand til at tilfredstille begge “grupper”. De penge vi bruger på patenter, er penge vi kunne have brugt på viderudvikling, lavere priser på produkter, eller i sidste ende gladere investorer. Det er logisk, at vi ikke får nogen med på tanken om, at patenter også er med til at skabe monopoler og karteller, da mange af de “sunde” virksomheder der trives i dag, alle lever fedt af netop dette.
Vi ønsker alle, at vores virksomheder trives, og tjener masser af penge til deres investorer, dig og mig eksempelvis, og som borgere nyder vi tanken om en lav skat og høj service, hvorfor ikke kigge på patenterne og se, om der er noget at hente for os alle sammen? Vi er ikke dumme i Skandinavien, vi har masser af hjerne kapacitet, hvorfor frygte reel fri konkurrence og opfindsomhed? Fremtiden tilhører dem der skaber den, siger nogle pirater, hvorfor ikke hjælpe os med at bygge den? – Nuvel, hvis du er en af de suckere der sætter en ære i, at betale for bankernes forræderiske adfærd via din skat/inflation, så er du i din ret.
I vores nuværende politiske system, vil en total afskaffelse af patenter være urealistisk, hvor meget en personage som jeg så måtte ønske det. Jeg mener dog, at det er helt realistisk, og i vi vores fælles interesse, at begrænse længden af patenter til 5-10 år, det giver os en lille buffer til break-even, og samtidigt en pisk til vores udviklingsafdelinger, just in case…
Grundlæggerne af den amerikanske republik diskuterede netop dette intensivt, og deres konklusion var, at jo kortere patenter varede, jo sundere var deres samfund. Dette er ikke nogen helt dårlig tanke syntes jeg!
Vi pirater bliver ofte betegnet som enten kommunister eller kapitalister, men vi bliver dem der sætter markedet og individet fri – Skal i kalde os noget, så kald os Utopister;)
I Piratpartiet er vi aktivt igang med at bygge, hvad vi opfatter som en bedre fremtid, vores styrke består blandt andet i vores evne til at arbejde sammen om komplekse emner. Jeg vil opfordre læseren til at arbejde konstruktivt med os i fremtiden, enten som aktivt medlem, som økonomisk eller moralsk støtte, men fremfor alt, ved at tænke selvstændigt og skabe din egen virkelighed, uafhængig af Staten.
Danmarks Apotekerforening melder i disse dage om et fald i medicinpriserne på 7%, men ifølge administrerende direktør i Amgros, der står for indkøb af medicin til sygehusene, tegner en samlet opgørelse af medicinpriserne et andet billede. Medicinpriserne Stiger! Mens medicinpriserne falder på det private marked, kompenseres der altså lystigt via behandlingsprisen i det offentlige system, de farmaceutiske virksomheder tjener med andre ord, penge som aldrig før. Især priserne på kræftmedicin oplever en markant stigning, da virksomhederne via deres forskellige medicinpatenter har monopol på at levere eksempelvis kræftmedicin sygehusene, kan de også selv fastsætte priserne på deres produkter, hvilket det danske velfærdssystem lider grusomt under.
Der findes ingen reel konkurrence på kræftbehandlingsområdet, og heller ingenplaner i den borgerlige regering, om at indføre en fri konkurrence på behandlingsområdet generelt. Hvor mange politikkere på Christiansborg, har mon økonomiske intereser i medicinalindustrien? Profitten ligger i medicin, som man har patenteret og har eneret på, og et sundhedssystem som tvinger folk til Chemoterapi (kemikalieterapi, fy for satan), fremfor andre måske sundere behandlingsformer uden medicin. Hvorfor skal vi danskere, med djævlens vold og magt, have tvunget medicin i kæften hele tiden og konstant? Hvorfor er medicin løsningen på alle vores problemer?
Priserne stiger og stiger
I følge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, Dansk Sundhedsinstitut, er udgifterne til medicin herhjemme er de seneste år steget med over 25 pct. Derudover erfarer han, at prisen for nye produkter, der kommer på markedet, hvert år stiger små 10.000 kroner pr. patient pr. Måned. Som følge af udviklingen inden for lægemiddelindustrien har OECD anslået, at medicinudgifter fremover vil stige mere end dobbelt så meget, som bruttonationalproduktet stiger. I alle de vestlige lande vi ynder at sammenligne os med, eksploderer udgifterne til medicin altså grundet virksomhedernes patenter og monopol på medicin. I følge regeringen selv, vil der i 2015 mangle mindst 5.6 milliarder kr. til at dække medicinudgifterne, et problem man har tænkt sig at løse, ved at flytte 20.000 mennesker fra forsørgelsessystemet ud på arbejdsmarkedet, et godt gammeldags national socialistisk forslag. Vores system er ganske enkelt ved at falde fra hinanden, og der skal mere end ny socialistisk regering til at rette op på dette morads. Hverken blandt de røde eller de blå, snakker man om at ophæve medicinpatenter og monopoler, da der blandt begge grupper findes individer der tjener penge på disse tilstande. Hyklere til hobe!
Medicinpatenter fordrejer, hvordan ressourcerne til forskning anvendes, fordi det er mere rentabelt at lindre velfærdssygdomme, end at beskytte de fattige mod malaria, eller at udsætte folk for Chemoterapi fremfor måske at operere eller bruge andre alternative metoder. Trods de negative virkninger, er der mange der stadig forsvarer patenter på medicin, og siger, at de trods alt er nødvendige. På en eller anden vis, må vi sikre at der vil være penge til den farmaceutiske forskning, ellers vil der på sigt ikke blive forsket i nye lægemidler, og det er endnu værre. Da det er så billigt for hvem som helst at kopiere et lægemiddel, det har kostet milliarder af kroner i forskning at fremstille, bliver vi desværre fortsat nødt til, at give de farmaceutiske virksomheder monopol på nye lægemidler, siger fortalerne for medicinpatenter.
Fair nok, men hvem tror du betaler for forskningen i dag?
Godt gættet, det er nemlig dig og mig, som i dag betaler for denne forskning. Staten finansierer den farmaceutiske forskning, ved at betale overpriser for de farmaceutiske virksomheders patenterede medicin. De europæiske stater generelt, tegner sig for hovedparten af regningen på al medicin, takket være den offentlige sygesikrings forskellige systemer. Der findes ikke nogen naturlov der siger, at patenter er den eneste måde at skabe nye lægemidler på. Hvis de forskellige landes stater finansierede forskningen direkte, og gjorde resultaterne frit tilgængelige, vil det være en mindst lige så en rimelig model, som den vi ser i dag, hvor staten i stedet fastholder det private monopol til de farmaceutiske virksomheder. Kaster vi et blik på de farmaceutiske virksomheders regnskaber, kan vi se at de alle bruger omkring 15% af deres indtægter på forskning. De øvrige 85 procent går, i følge deres egne tal, til andre formål.
Spørgsmålet er altså, om patentsystemet virkelig giver os skatteydere, mest mulig forskning for de penge, vi årligt forærer medicinalindustrien, eller om der er plads til forbedringer, når nu de farmaceutiske virksomheder selv indrømmer, at de bruger 85% af pengene til andre formål?
Medicin uden patent bliver billigere
Hvordan vil det påvirke prisen på lægemidler, hvis patenter blev afskaffet? Det spørgsmål, kan vi besvare ved at se på de erfaringer, vi har fra generiske lægemidler fritaget patent. På dette marked har vi allerede en situation, hvor de forskellige (private) producenter af patentbefriede lægemidler, konkurrerer med hinanden, og staten køber af den bedste og billigste. Hvis staten i stedet afsatte 20% af den nuværende medicinregning direkte til forskning, ville den farmaceutiske forskning modtage flere penge end det er tilfældet i dag. Gøres resultaterne frit tilgængelige, giver det de farmaceutiske virksomheder mulighed for, at producere moderne medicin, uden selv at skulle investere i forskning. Da er der ikke længere behov for patenter på medicin. Fra statens synspunkt står kun tilbage, at betale for den faktiske udarbejdelse af præparaterne.
Hvem bestemmer?
Dem der betaler, burde også være dem der bestemmer. Vi borgere betaler for forskning og fremstilling af medicin, som vi siden betaler særdeles dyrt for at kunne benytte os af, skal vi virkelig finde os i det? Vi har hyret politikere til at varetage vores interesser, ikke medicinalindustriens men vi lader til at have en indgroet tro på, at de vil os det bedste, når de tvinger os til Chemoterapi med preparater, de folkevalgte selv har aktier i. Vi kan tage magten tilbage, ved at ophæve patentsystemet, men det bliver bedre endnu. Ved at være blandt de første lande i verden der ophæver patenterne, giver vi i virkeligheden vores virksomheder helt fantastiske muligheder for udkonkurrere de store udenlandske virksomheder, der i mange år endnu skal kæmpe med et tungt, omkostningsfuldt og besværgeligt patentsystem.
Ved at ophæve patentsystemet ville vi frigøre enorme summer, vi under en rød regering kunne omfordele til mere forskning eller under en borgerlig, kunne bruge til at sænke skatterne yderligere. Det er dig og mig der bestemmer, skulle vi ikke smøge ærmerne op og komme igang?
I de fleste historiebøger, er james Watts beskrevet som en heroisk opfinder, selve manden bag den industrielle revolution, fakta derimod, lader til at bestride denne status. Der er ingen tvivl om, at Watts var en blandt mange kloge opfindere, der i anden halvdel af det 18 århundrede, arbejde ivrigt på at forbedre dampkraften, men det lader også til, at han efter først at have fået et stort forspring, lykkedes med at bevare det ved hjælp af hans voldsomme udnyttelse af det juridiske system, fremfor at være den mest innovative i sin samtid, som nogle mener han var. Det var ingen ringe hjælp, at Watts ven og forretningspartner, var en særdeles rig mand, industrialisten Mathew Boulton, med stærke veletablerede forbindelser i parlamentet.
I 1764, mens James Watt var ved at reparere en lille Newcomen dampmaskine, opstod idéen til at lade damp expandere og kondensere i en separat kondensator. Han arbejdede uafbrudt de næste par måneder, på at bygge en model af den nye motor. Efter at have have lånt betydelige summer, og forbedret sin motor med en række justeringer, søgte han i 1768 patent på sin idé. De næste 6 måneder blev brugt, på med hårdt arbejde og møjsomt slid, at opnå patent, hvilket blev en realitet i Januar måned, det efterfølgende år. Der foregik stort set ingen produktion i tiden fra den første model blev bygget, og helt frem til 1775. Med hans stenrige forretningspartner, Mathew Boulton i ryggen, sikrede Watt sig parlamentets opbakning og fik forlænget sit patent helt frem til 1800. Kun Edmund Bourke forsøgte at forhindre denne misgerning, ved at slå til lyd for økonomisk frihed og tale dunder mod indførelsen af unødvendige monopoler, men altså til ingen nytte. Boultons forbindelser var for magtfulde, til at lade sig overvinde at simple principper. Da først Watts patent var sikret, og produktionen endeligt sat igang, afsatte Watts hoveddelen af sin tid, til at bekæmpe konkurrende opfindere. I 1782 sikrede Watts sig sit andet patent, et alternativ til Prickards krank, der ifølge Watts helt uretfærdigt var blevet patenteret af opfinderen. Da den suverænt overlegne Hornblower motor blev sat i produktion i 1790erne, gik Boulton og Watts efter ham for fuld styrke, med hele det juridiske system i ryggen. Boulton og Watts udnyttede til fulde deres status til nådesløst at bekæmpe Hornblower og mange andre, og efterfølgende påvirke og ændre den offentlige mening og erindring af forløb og kendsgerninger.
Da Watts patenter endelig løb ud, eksploderede effektiviteten og produktionen af motorer voldsomt, dampenergien fik sit eget liv og blev den ledende årsag til den industrielle revolution. Over en periode på 30 år, blev dampmotorerne forbedret og vigtige opfindelser blev nu produceret og anvendt bredt. Hovedårsagen til alle disse nye opdagelser, var udviklingen af en højtryks dampmotor, noget som have været blokeret af Watts strategiske brug af deres patent. I 1804 blev mange nye forbedringer til dampmaskinerne, som havde ligget gemt af vejen pga. Boulton og Watts patent, og opfinderes frygt for at lide samme skæbne som Jonathan Hornblower, tilgængelige på markedet. Watts brugte sit patent flittigt, som en juridisk hammer, til at smadre ale konkurrenter, men ironisk nok var det patentsystem han brugte mod sine modstandere, også skyld i at hans egne forsøg på at udvikle en overlegen dampmaskine slog fejl. En vigtig begrænsning af den originale Newcomen motor var, at den ikke i tilstrækkelig grad kunne levere en ordentlig rotation, et problem der kunne løses ved brug af en
krank og et svinghjul, en metode patenteret af James Pickard. Watts forsøgte mange gange at opnå en effektiv roterende bevægelse, og nåede til syneladende hver gang til samme konklusion som Pickard, men pga. Pickards patent, blev watts tvunget til at opfinde en anden langt mindre effektiv mekanisk enhed, “Sol og Planet” gearet. Det var først i 1794, efter Pickards patent var udløbet, at Boulton og Watts adopterede det økonomisk og teknisk set, langt overlegne kranksystem.
Hvad skete der med Watts forretningsimperium, efter at hans patenter udløb?
Som man kunne have forventet, begynde mange andre firmaer at producere dampmaskiner, baseret på Watts og Pickards principper, men den hedengangne suveræne motor Hornblower fik nu også muligheden for at genopstå. Det interessante er, at langt de fleste af de nye konkurrenter der skød op, baserede deres produkter på lave omkostninger i produktionen samt en billig salgspris, fremfor en høj kvalitet. Resultatet blev, at Boulton og Watts i mange år fremefter, kunne holde en høj pris samt udvide deres ordrebøger, faktisk ser det ud til at det kun var efter at deres patenter udløb, at Boulton og Watts for alvor begyndte at producere dampmaskiner. Før havde deres aktiviteter hovedsageligt bestået af at uddrive heftige monopolistiske royalties gennem licensering af deres patent. Uafhængige fabrikker producerede de fleste af delene, og Boulton og Watts overså blot samlingen af de enkelte dele, deres kunder havde købt.
Var Watts patenter et altafgørende incitament for det opfindsomme geni, som historiebøgerne fortæller os, eller var hans udnyttelse af det juridiske system til at forhindre konkurrence, en direkte årsag til at den industrielle revolution blev forsinket med 10-20 år? Udstedelsen af patenter til Watts i 1769 og særligt i 1775, forsinkede udbredelsen af dampmaskiner generelt, og al innovation på området blev sat i stå, eller hemmeligholdt, indtil den dag hvor hans Watts patenter udløb. Da Boulton og Watts maskiner var langt mindre effektive end de kunne have været, og deres patenter og monopol, hindrede dem selv og andre i at kunne forbedre idéen, resulterede det naturligvis i en degenerering innovation og må det formodes, samfundets økonomi som helhed. Ser man sagen udfra et økonomisk synspunkt alene er det tydeligt, at Watts på ingen måde havde brug for et så langvarigt patent, det anslås at hans virksomhed allerede i 1783, altså 17 år før hans patent udløb, var “broken even”, altså at man havde indtjent nok til at betale for selve opfindelsen, samt at udbetale et risikojusteret overskud til investor. Hvad end Boulton og Watts tjente de resterende 17 år, var udelukkende ekstra indtjening baseret på effektiviteten af deres monopol, og ikke deres dampmaskiner, et monopol vel og mærke, der lammede markedet for dampmaskiner, og hindrede en samfundsøkonomisk vækst. Havde der ikke været nogen patentbeskyttelse ville Boulton og Watt have været tvunget til at følge en ganske anden forretningsstrategi. De fleste af virksomhedens overskud stammede fra royalties fra brugen af motorer i stedet for fra salg af fremstillede komponenter, og uden patentbeskyttelse kunne virksomheden altså ikke have indsamlet royalties. Et alternativ kunne have været at opfatte fremstillings-og servicevirksomhed som den primære kilde til indtjening, hvilket i den sidste ende alligevel var den politik der blev vedtaget, da udløbsdatoen for patentet til den separate kondensator nærmede sig i slutningen 1790erne.
Boulton og Watt’s uvillighed til at udstede licenser, så andre producenter kunne fremstille alternative løsninger, retarderede uden tvivl den teknologiske udvikling, og samfundet som helhed.
Sådan burde der stå på alle markedsførte produkter, der benytter sig af et eller flere patenter. Vi kender jo argumentet så udemærket, rygning dræber, derfor sætter vi mærkater på smøgpakkerne, for venligt at advare vores medborgere om faren, skulle man have glemt det, men vidste du, at patenter hver dag er skyld i, at mennesker dør af sygdomme, som de ellers ville have haft råd til at behandle med lægemidler, hvis de altså ikke lige var patenterede? Vidste du, at det velfærdssamfund du ellers hylder som en eller anden guddom, er ved at bryde sammen blandt andet pga. en uacceptabel høj og voksende medicinregning i Danmark? Patenter på gener og levende organismer, på grise og deres afkom, såsæd ja alt hvad fantasien byder, fører til urimelige og skadelige konsekvenser for os selv og kommende generationer.
Men lad os bare lægge den dårlige samvittighed på hylden et øjeblik, glemme al snak om Karma, Dharma og hvad ved jeg for en stund, og i stedet kaste os over de personlige fordele og ulemper; Hvad får vi egentligt ud af, at opretholde et patentsystem? Tilhængere at patentsystemet, opfører ofte som argument, historien om den stakkels ensomme udsultede “Ole opfinder”, der på trods af alle odds, opfinder et eller andet fantastisk, eller løser et problem der har voldt menneskeheden kvaler gennem længere tid, hvorefter en anden sulten opfinder, eller måske en stor “ond” virksomhed rykker ind, “stjæler” opdagelsen, og udnytter den kommercielt, så vor stakkels Ole må lide sultedøden pga. manglende kompensation, samt den skam der er, at gå i døden uden et velfortjent eftermæle.
Problemet med det argument er, at det er ren fantasi, da det i den “virkelige” verden, tager adskillelige år at få beviliget et fælleseuropæisk patent, og koster vores lille Ole mindst 500.000 dkr, med mindre en eller flere aktører vælger at forsinke processen i patentretten, og derved trække sagen ud i årevis, og derved hæve prisen på patentet til et sted blandt millionerne. Denne verdens Oler, vælger at sælge deres opfindelser længe før de når patentretten, eller at søge job hos et firma, der har råd til at opnå patent, samt at beskytte det i en retssag.
Et andet af tilhængernes ynglings argumenter lyder, at patenter opmuntrer til innovation, fordi encitamentet til at investerer i nye opfindelser og fremstillingsmetoder stiger. Det kan der være noget om, der er vist ingen tvivl om, at investorerne nyder godt af monopoler på bestemte markeder, og den manglende konkurrence som en konsekvens deraf. Det er logisk, at ved at udrydde samtlige konkurrerende virksomheder, mindsker eller fjerner man helt chancen for økonomiske tab, samt sikrer sine investorer et økonomisk overskud af dimensioner, spørgsmålet er og om det nu også fremmer innovation, som det påstås, eller leder det blot til højere priser og lavere innovationshastighed?
Påstanden om at patentsystemet skulle beskytte virksomheder mod ondsindede konkurrenter er usand, for den første ting de gør i praksis, er at give de værste konkurrenter fri adgang til hele deres patent portefølje. Tag et område som mobiltelefonien, hvor alle de etablerede aktører, har licensaftaler med hinanden, hvilket betyder, at det er gratis at bruge hinandens patenter. Det er en tvingende nødvendighed. Et moderne industrielt produkt indeholder hundredvis af patenterede ideer. Selv om Ericsson selv sidder på 50 af patenterne nødvendige for et bestemt produkt, har de også har ret til at bruge 50 patenter ejet af Nokia, og 50 ejet af Motorola osv. Så ingen af de store aktører kan reelt bruge deres patenter mod deres konkurrenter. På denne måde fungerer det mellem store virksomheder i alle brancher, hvor der er “klassiske” patenter involveret. Således er også argumentet om, at patenter skulle være en nødvendig beskyttelse for store virksomheder, forsvundet i en røgsky af logik.
Patenter og monopoler, dræber effektivt den frie konkurrence, som vi jo ellers hylder som en religion, og hindrer enhver form for intelligent udvikling af nye produkter, og af samfundet som helhed.
