Skitse af Hans Schou

Debatten om Red Barnets børnepornofilter har været oppe før, IT-POL har forsøgt sig, og Piratpartiet vil også gerne afskaffe filteret, men hvergang nogen formaster sig til at stille spørgsmålstegn ved formålet og retsikkerheden, bliver de stemplet som enten idioter, eller ondskabsfulde kyniske personager med det slet skjulte formål, at indføre så meget nød og elendighed på kortest mulige tid.  At man tillader Red Barnet at udnytte børn lidelser på groveste vis økonomisk og politisk, lader ingen til at bekymre sig om, så længe det foregår i den gode sags tjeneste.

Censur? – Tak, men nej!

I Danmark har Red Barnet sammen med NITEC (Politiets Nationale IT-Efterforskningscenter) taget patent på at være landets værn mod børneporno, på grund af deres børnepornofilter er det meningen, at vi skal sove trygt om natten vel vidende, at gode mennesker kæmper en kamp mod ondskaben. Dette bunder i en tro på, at børneporno- eller censurfilteret som jeg kalder det herfra, løser problemet med ulovlig porno på internettet, men faktisk forholder det sig omvendt.

Censurfilteret er en trussel mod vores børns sikkerhed, fordi det forleder os til at tro at porno der muligvis aldrig var tilgængeligt til at begynde med nu er fjernet, alt imens bagmændende fortsat kan distribuere børnepornoen i fred og ro ved at omgå filteret. Uden hverken evne eller øje for de problemer vi reelt står overfor, er Red Barnets censurfilter altså endt med at være en del af problemet fremfor at løse det, idet filteret kun skjuler børnepornoen fra dem der ikke ved hvordan man skal omgå det, i stedet for aktivt at gå efter de bagmænd der lever af at distribuerer det.

Vi vender det blinde øje til, fejer problemet ind under gulvtæppet, sætter kaffe over og lader så ellers fortsat børn blive misbrugt i dvs. porno-netværk.

Censurstater går altid under

httpv://www.youtube.com/watch?v=aG3-YCGDT6A

Stater der censurerer deres befolkning, lever sjældent længe. Censur har aldrig fungeret før, og kommer heller ikke til det i fremtiden. Det eneste dette filter gør, udover at konditionere befolkningen til at forbinde censur med tryghed er, at give os en falsk idé om, at internettet er et mere trygt sted at opholde sig, fordi “nogen” har fjernet noget indhold. Det er altså ikke selve børneporno-netværkene Red Barnet bekæmper, men udelukkende din og min opfattelse af hvad der findes på internettet.

Dette får på mange måder staten til at fremstå som totalitær, men der er selvfølgelig en mening med galskaben, jo mere Red Barnet og NITEC kan fylde på deres censurliste, jo mere vil de kunne retfærdigøre deres fortsætte eksistens. På den vis, indgår Red barnet og det danske politi altså i en komplet pervers symbiose med de pædofile netværk, da man til enhver tid kan pege på denne voksende censurliste, og kræve flere eller større bevillinger, og de netværk der distribuerer børnepornoen til at begynde med, får lov til at fortsætte deres kriminelle aktiviteter.
Danske politikere derimod, kan som deres sovietiske forgængere profilere sig som nogen der aktivt bekæmper ondskab.

Hvordan virker censurfilteret?

Filtreringen foregår via DNS, hvilket du kan læse mere om her, og gør altså, at folk der forsøger at besøge en side der optræder på censurlisten, vil blive omdirigeret til en stopside med en tekst om at pågældende side indeholder børneporno

Det er Rigspolitiet der i samarbejde med Red Barnet udarbejder listen over hvilke sider der skal omdirigeres, og dette sker fuldstændig uden nogen form varsel, og man undlader desuden at kontakte de ansvarlige for de sider der bliver blokeret, hvilket gør det sædeles vanskeligt at få prøvet sin sag ved domstolene.

Censurfilteret, er siden på Amerikansk kommando blevet brugt til at censurere sider man føler bryder loven om ophavsret, såsom allonsoMp3 og PirateBay. Under udarbejdelse af censurfilteret blev der også talt om, at det kunne bruges til at bekæmpe racisme, historieforfalskning samt politisk og religiøs fanatisme. I det svenske børneporno-filter, der ligesom det danske er blevet lækket på nettet, fandt man flere helt lovlige sexsider der dog havde det tilfælles, at de alle var rettet mod homoseksuelle.

Grundlovsbrud i den gode sags tjeneste

Filteret fungerer altså helt udenfor vores demokrati og retssystem, hvilket umuligt kan være ønskeligt i et land, der dræber mennesker i Afghanistan i demokratiets navn. Når man ikke hverken oplyser folk om at det bliver omdirigeret, eller vil give befolkningen aktindsigt i hvem der man censurerer eller hvorfor, så strider det grangiveligt imod vores så elskede grundlov:

§77

“Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

Eftersom filteret er baseret på DNS, er det ligeså nemt at omgå, som at klø sig i røven, og det er heller ikke svært at regne ud, at distribuering af børneporno sammen med alle internettets andre uhyggelige kriminelle aktiviteter, foregår i hemmelige krypterede netværk, så det eneste man opnår ved at lade Red barnet sætte retssystemet og de demokratiske spilleregler ud af funktion i børnenes navn, er at tillade uvidende politikere at profilere sig i den gode sags tjeneste, ved at indføre en masse nye love der begrænser dine og mine friheder, fremfor at gå efter de kriminelle bagmænd, og hvorfor ikke, vi har jo alligevel travlt med at betragte ukrudtet gro mellem fliserne.

Hvordan bekæmper vi reelt børneporno på internettet?

Vi skal gå direkte efter de ansvarlige for lagringen og distributionen af børneporno, i stedet for som nu blot at lade os lulle i søvn af Red Barnets

Red Barnet og Politiet påstår, at deres filter lukker for adgangen til sider, der distribuerer ulovlig porno, men hvorfor fanden har de så ikke fjernet de harddiske hvor materialet ligger på, og retsforfulgt dem der antageligt har tjent penge på at distribuere det? Når man er i stand til at censurere adgangen til en side der indeholder børneporno, så kender man jo adressen, og kan således i følge loven nemt lukke siderne helt, og derefter retsforfølge dem der har gjort indholdet tilgængeligt. På den måde slipper man for at bruge censur, samtidigt med at man holder brugerne af kriminelle netværk ansvarlige for deres handlinger.

NITEC og Red Barnet ved nøjagtigt hvor det meste af børnepornoen befinder sig, nemlig overvejende i USA hvor børneporno også er ulovligt. Når man siger man kæmper de “godes” sag, hvorfor lukker man så ikke øjeblikkeligt ned for de servere, og retsforfølger dem der har delt børnepornoen?

Det er satans til svinsk hykleri, at man bruger millioner af kroner på at bekæmpe dine og mine forestillinger om hvad der findes af porno på internettet, fremfor aktivt at gøre noget ved de bagmænd man ved lever fedt på bekostning af censurfilteret.

Hvis NITEC og Red Barnet virkelig er på børnenes side, så offentliggør de censurlisterne og retsforfølger de mennesker der ifølge censurlisterne har distribueret børneporno.

Hvor svært kan det være?

Værk af Ariel Brearly

I de blindes rige er den enøjede konge!

Pædofili er en del af den menneskelige eksistens; der er pædofile i blandt os over alt, i alle samfundslag, trossamfund og sportsforeninger, givet også i det danske folketing, politi, brændvæsen etc. I stedet for at forsøge at ignorere disse mennesker ud af vores virkelighed, skære ned på behandlingstilbudene til dem, og iøvrigt behandle dem som tilhørte de en anden race, så burde vi se vores egen frygt i øjnene, og erkende at vi har et problem der ikke kan løses udelukkende med tvang eller straf, men nødvendigvis må indebære at vi beviser omfanget af vores menneskelighed, og hjælpe disse mennesker.

Alle de penge vi spilder på at censurere indhold på internettet, kunne passende bruges på at hjælpe det flertal af pædofile der ønsker hjælp, fremfor at isolere dem yderligere, og dermed bekræftige dem i, at de ikke er en del af samfundet, hvilket er en usædvanligt farlig tilstand for et menneske at befinde sig i, for ikke mindst personens omgivelser.  Vi burde oprette chatsteder til pædofile, hvor de “åbent” kunne tale med hinanden og tilknyttede psykologer eller andre, så personer kunne tilbydes aktiv og konkret hjælp, i det øjeblik de var parat til at modtage det.

Jeg aner i virkeligheden ikke, hvordan man bedst hjælper en pædofil, men vi har et glimrende korps af psykologer og psykiatere i Danmark, der det sekund de bliver givet muligheden, uden tvivl ville kunne være med til at gøre noget ved dette samfundsproblem, fremfor som vi gør nu, at stikke hovedet i busken, og i vores godtroenhed lade Red Barnet misbruge vores børn og deres sikkerhed, i kampen om vores skattekroner.

Når vi med det danske censurfilter vælger at vende det blinde øje til, så overlader vi initiativet til de forskellige børneporno-netværk, og i særdeleshed til de enøjede bagmænd, der antageligt ikke selv er pædofile, men som har så lidt respekt for deres medmennesker, at de ikke bekymrer sig om hvordan, men udelukkende om hvor mange penge de kan tjene.